Fra mælk til smør og ost

”Da jeg var 11 år, skulle jeg rigtig ud at tjene. Jeg kom til en stor gård med helt unge folk. Jeg skulle op kl. halv fem om morgenen for at hente køerne og hestene ind. Pigen og jeg skulle malke køerne. Det skulle gøres, inden karlen kom op og fik sin morgenmad og skulle ud på marken. Jeg skulle køre med heste og hugge brænde. Jeg skulle jo det hele. Når karlen holdt fyraften, skulle jeg have køerne hjem. De skulle malkes, og først derefter var jeg færdig til at komme i seng.” Emil Nielsen, ca. 1920.

På den tid, Emil fortæller om, var det børnenes og kvindernes arbejde at malke køerne. På mejeriet var det mænd, der forarbejdede mælken til smør, ost m.m. Og når mælken skulle bringes ud, tog drengene over igen.

I skal også se, hvordan det gamle andelsmejeri fungerer. Krumtappen i mejeriet er en meget stor brændefyret kedel, der på en gang laver damp til desinfektion af kar og tønder m.m. og til kraftoverførelse fra et virvar af drivremme til de maskiner, der er i mejeriet. I skal se og høre om, hvordan mælkens vej gennem systemet er.

Eleverne skal besøge og høre om det gamle, dampdrevne andelsmejeri. I andelsmejeriet var der både plads til landmænd med store gårde og husmænd med små besætninger – og uanset størrelse, havde de alle én til stemme til generalforsamlingerne.

I skal selv prøve kræfter med at kærne smør og lave ost med krydderurter fra husmandsstedets køkkenhave. Dagen slutter selvfølgelig med smagsprøver på de ting I har lavet.