Hvad kan robotter lære os?

På Teknisk Museum bliver eleverne budt velkommen af en specialbygget robot, der nysgerrigt følger de besøgendes bevægelser. Punky som robotten hedder, er bygget af kunstner-kollektivet Illutron, der har deltaget i det projekt, som nu er udmøntet i et undervisningsforløb på museet, hvor gymnasie- og folkeskoleelever bliver undervist i robotteknologi.

Tal om din indre robot

Robotundervisningen på Teknisk Museum handler i virkeligheden ikke så meget om teknikken bag robotterne, og hvordan de er programmeret. I stedet har undervisnings- og udviklingsansvarlig Michael Gyldendal valgt at sætte fokus på, hvilken indflydelse robotter har på vores hverdag. Og her er dialogen med børnene central:

”Alle eleverne har en indre robot, og det sætter vi i spil i undervisningen på museet. For at få alle eleverne aktivt inddraget bruger vi en dialogform, hvor eleverne én til én beskriver deres indre robot for hinanden. På den måde får vi aktiveret alle elever i diskussionerne.”

Spørgsmål og refleksioner

Robotterne i museets udstilling er med til at skærpe elevernes fokus på en række dilemmaer og etiske diskussioner. For hvad sker der, når robotter griber ind i vores dagligdag – i velfærd og pleje, sport og sundhed, i vores arbejdsliv og sociale liv? Det er nogle af de emner, eleverne beskæftiger sig med i den time, forløbet på museet varer, og det giver stof til eftertanke:

”Arbejdet med robotterne får eleverne til at reflektere over nogle etiske problematikker, som kan overføres til andet end lige robotter. Vi tilpasser naturligvis forløbet til de forskellige klassetrin, og spørgsmålene til elever i henholdsvis udskoling, mellemtrin og indskoling kan være: Har robotter rettigheder, har robotter et køn, og kan en robot være ens bedste ven?”, fortæller Michael Gyldendal.

Fra det kendte til det ukendte

Den indledende del af forløbet handler om kulturhistoriens robotter fra fx litteraturen og filmens verden. Dem kender eleverne ofte, og det giver et udgangspunkt for at tale om andre typer af robotter:

”Med afsæt i de indledende dialoger og elevernes egne erfaringer, får vi dem til at reflektere over deres robotsyn. Hvad de gerne vil bruge robotter til? Og hvad skal de kunne? Ofte siger eleverne, at de gerne vil have en robot, der kan gøre noget for dem, fx rydde op og gøre rent, for den slags robotter kender de fra dagligdagen. Når vi så taler om robotter som legekammerater, bliver det mere komplekst. For kan man være ven med en robot? Og er de måske en bedre ven? Én som ikke mobber og ikke sender onde sms´er. Det giver nogle vigtige diskussioner blandt børnene”

Et særligt læringsrum på museet

Undervisningen på museet giver mulighed for at sætte robotter ind i en historisk kontekst, der trækker spor både bagud og frem i tiden, fortæller Michael Gyldendal:

”At arbejde med elevernes forventninger til fremtiden er et vigtigt element i alt det, vi laver på museet, og med robotteknologi er det i den grad vigtigt. Vi kigger på robotterne i et historisk perspektiv, og eleverne kan både se, føle, høre og interagere med robotter gennem tiden og dermed opleve den store udvikling, der er sket. Men lige så vigtigt er det, at vi kigger fremad. Robotter er et emne, som er nærværende og aktuelt for eleverne. Og de har mange forestillinger om fremtidens robotter, fx taler vi om, hvordan teknologien i stadig højere grad bliver en del af os selv, fx når store atleter slår rekorder ved hjælp af ny teknologi.”

Robotter på tværs af fag

Robotforløbet på Teknisk Museum henvender sig ikke kun til historie og naturfag, men også til fx dansk, billedkunst, engelsk og idræt, og det er oplagt, at flere fag samarbejder om besøget. Michael Gyldendal understreger fordelene ved at arbejde tværfagligt med emnet:

”Det giver lærerne mulighed for at arbejde mere projektorienteret med et emne og inddrage timer på tværs af fagene. Derved kan man komme ordentligt i dybden med nogle problematikker. Undervisningen foregår optimalt set i et samspil mellem skole- og museumsundervisning, fx kan eleverne arbejde med faglig læsning i danskfaget eller udforske robotdanse og -bevægelser i idræt. Vi har valgt at lade robotforløbet køre over et år, så der er også mulighed for at vende tilbage og bygge nye vinkler på temaet.”

Skoletjenesten arbejder pt. på en udløber af robotforløbet, hvor alle Helsingør Kommunes 1. klasser skal arbejde med en koreograf om at udvikle robotdanse i forbindelse med Dansens Dag til næste år.

Flere læringsstile i spil

En anden fordel ved at arbejde med tværfaglige forløb er muligheden for at arbejde med forskellige læringsstile i undervisningen:

”Nogle elever kan bedre forstå robotter og arbejde med emnet gennem visuelle, æstetiske processer, som i billedkunst eller bevægelse. Vi oplever, at lærerne kommer og fortæller os, at vi har formået at aktivere en elev, som almindeligvis ikke deltager aktivt i undervisningen. På den måde kan vi nå nogle elever i museumsundervisningen, som ikke ellers ville blive rørt, og det er positivt”, forklarer Michael Gyldendal.

Udvikler sammen med eleverne

I udviklingen af robotforløbet har gymnasieelever deltaget i en række workshops, og udvalgte elever er undervejs blevet uddannet til robotambassadører. Det tætte samarbejde med de unge har været med til at præge udstillingen og afgøre, hvilke temaer der er fokus på i undervisningen, fortæller Michael Gyldendal:

”Det har været vigtigt for os at fokusere på nogle temaer, som de unge tænder på for dermed at skabe et bedre afsæt for dialog. Fx skulle krig oprindeligt ikke indgå som tema i udstillingen, men dialogen med de unge viste, at krig var en vinkel, som gav stor diskussion og engagement. Det blev vi nødt til at forholde os til, og det har også vist sig at give nogle gode refleksioner om, hvordan vi bruger robotter i krig og fremtid.”

 Eleverne blev robotambassadører

Omtrent 50 gymnasieelever har deltaget i projektet, og nogle af eleverne er blevet så optaget af temaet, at de efterfølgende har arbejdet med robotaktiviteter uden for skoletid:

”Robotambassadørerne har været særdeles engagerede i arbejdet. Nogle har bygget deres egne robotter og fortalt om teknologien på Kulturnatten. Vi havde også tre drenge i forløbet, der blev så bidt af det, at de efterfølgende har deltaget med robotter til DM i teknologi og kom helt til finalen. Det er virkelig en fornøjelse, når undervisningen på den måde inspirerer de unge til at arbejde videre med det i deres fritid”, fortæller Michael Gyldendal.

Peer-to-peer

En del af projektet handlede om få viden sat aktivt i spil ved at universitetslærere underviser gymnasieelever, som igen underviser grundskoleelever. På den måde siver viden gennem uddannelsesniveauerne, peer-to-peer, som det hedder, når unge underviser unge. Og det har Michael Gyldendal gode erfaringer med:

”Vi ser, at det fremmer brobygningen mellem uddannelserne, dvs. skoleeleverne bliver nysgerrige på gymnasiet, når de oplever en ung gymnasieelev formidle sin viden og fortælle fra sin verden. Læringssituationen fordrer simpelthen en anden type dialog, end ved almindelig undervisning. Samtidig øger det gymnasieelevernes læring, når de selv skal undervise, så det gavner begge parter.”

Undervisning tænkes ind fra start

Robotforløbet på Teknisk Museum bærer præg af, at robotudstillingen fra start har været tænkt som et læringsforløb for elever. Michael Gyldendal har været med i alle faser af robotudstillingen, og ifølge ham har det været vigtigt for at udvikle et godt læringsforløb:

”Jeg har deltaget i hele processen, og det er en af fordelene ved at være på et mindre museum, at det kan lade sig gøre. Konkret betyder det, at udstillingen er udviklet med et særligt fokus på den pædagogiske undervisningssituationen, i forhold til opbygning, rummelighed, lyd, lys, interaktivitet osv. Det har haft stor betydning for kvaliteten af det samlede undervisningsforløb”.