Om nyheden

Type
Nyhed
Udgivet
Copied!

Hvad skal jeg lære i dag?

Af
Siska Rohr Harrebye
Skolereformen har fået alle til at tale om nye Fælles Mål for undervisningen. Men for Sara Tougaard i Skoletjenesten, Statens Naturhistoriske Museum, er det ikke nyt at arbejde eksplicit med mål for elevernes læring, når de undervises på kulturinstitutioner. For det er afgørende for læringen, at både eksterne undervisere, lærere og elever er klar over, hvad de skal lære, fortæller hun.
Type
Nyhed
Udgivet
Copied!

Sara Tougaard er undervisnings- og udviklingsansvarlig i Skoletjenesten, Statens Naturhistoriske Museum. Hun har en lang karriere inden for undervisning, og hun har i mange år arbejdet målrettet med læringsmål for sin undervisning. I dette interview fortæller hun, hvorfor det er vigtigt at have tydelige mål for elevernes læring, og hvordan hun arbejder med det i praksis.

Hvorfor er det vigtigt at arbejde med læringsmål?

Jeg har arbejdet med læringsmål i mange år, og for mig er læringsmål en del af at udvikle og planlægge undervisning. Jeg arbejder ikke med læringsmål, fordi der er landet nye Fælles Mål, men fordi det er afgørende for et godt undervisningsforløb at overveje nøje, hvad det er, eleverne skal lære, og hvad de skal gøre i undervisningen. Eleverne lærer hele tiden, men det vigtige er at have gjort sig nogle tanker om, hvad de i særlig grad skal lære.

Derudover betyder klare læringsmål, at det er nemt at fortælle eleverne, hvad der skal ske i den tid, de er på museet. Og det er nemt at samle op: Hvilket undersøgelsesspørgsmål lagde vi ud med, og hvilke svar er vi kommet frem til. Struktur er vigtigt, når vi laver undervisning på en kulturinstitution, for vi har ofte kun klassen på besøg én gang, og det vi ikke når i det pågældende forløb, kan vi ikke bare få samlet op på bagefter. Derfor kræver det god planlægning.

Hvad gør læringsmål ved din undervisning?

Jeg prioriterer, at vi går i dybden med få begreber i stedet for brede, åbne forløb. Fx arbejder vi her på Statens Naturhistoriske Museum meget med evolution, som er et bredt område. Og her er det afgørende at gøre det meget konkret og specifikt. Selve forløbet er enkelt bygget op, og det præsenterer eleverne for ét fundamentalt begreb, som er vigtigt at forstå for at forstå processerne i evolution. Det essentielle er, at undervisningen er struktureret omkring udvalgte nøglebegreber. I forbindelse med et af forløbene om evolution handler det om begrebet variation.  Eleverne oplever en struktur; en start, en opgave og en afslutning, og de oplever, at de lærer at observere museets genstande samt at bruge og omsætte de faglige begreber. Vi arbejder med meget abstrakte begreber inden for naturfagene, og jeg tror, at hvis vi vil have eleverne til at få en særlig opmærksom på specifikke ting, er vi nødt til at pege på det. Gentanden eller det praktiske arbejde i undervisningen formidler jo ikke sig selv.

Hvordan arbejder du konkret med læringsmål? 

For mig er læringsmål en del af det didaktiske design. Når jeg udvikler undervisningsforløb er det ikke med udgangspunkt i læringsmål, men i en proces hvor læringsmålene bliver til for at indsnævre og skærpe et forløb, der tager afsæt i vigtige faglige begreber på vores institution og de særlige genstande, vi har til rådighed. 

Hvad betyder læringsmål for lærerne i skolen?

Tydelige læringsmål gør det nemmere for os at lave en god varedeklaration på, hvad vi tilbyder skoleklasser; hvad der skal ske på museet, og hvilke begreber eleverne lærer at arbejde med undervejs. På den måde kan lærerne vælge forløb, som passer ind i de emner og begreber, de arbejder med i skolen. Derudover giver det et stærkt signal om, hvad vi vil med undervisningen på museet, og at vi arbejder professionelt med undervisning.

Hvad betyder læringsmål for eleverne?

Når det er tydeligt for eleverne, hvad de skal gøre, og hvad de skal lære i undervisningen, så oplever vi, at de får et større ejerskab til undervisningen. Og de oplever, at de mestrer disciplinen. Som eksterne undervisere har vi helt klart point på kontoen hos eleverne: Vi har nogle spændende genstande, vi er nye undervisere osv., så vi kunne godt slippe af sted med at tale hele forløbet igennem, men det er meget bedre for eleverne, at de selv kommer på banen og byder ind, og stiller velovervejede, produktive spørgsmål – og det kan de, fordi de forstår, hvad de skal.

Har du som undervisningsansvarlig en særlig faglighed på museet?

Ja, det er vigtigt at understrege, at vi i Skoletjenesten har et fagsprog og en faglighed i det at tale om undervisning. Her på museet har vi nogle stærke fagligheder inden for naturhistorie, men jeg oplever også en respekt omkring Skoletjenestens undervisningsfaglighed. At der er forskel på god og dårlig undervisning, og at vi har en holdning til, hvad god undervisning er.

Vi skal værdsætte og anerkende elevernes møde med fagpersonen på museet. Og her er det min særlige opgave som undervisningsansvarlig at kombinere naturfagligheden med en didaktisk ramme for at skabe god undervisning.

Hvordan hænger læringsmål sammen med nye Fælles Mål?

De nye Fælles Mål understøtter i høj grad den måde, vi hele tiden har arbejdet med læringsmål i undervisningen. Hvis man kigger på kompetenceområderne i de nye Fælles Mål for naturfag, så er det især undersøgelseskompetencer, der er i spil hos os. Fx hvordan kan vi finde ud af, hvilke dyregrupper, dyrene tilhører. Det arbejder vi med. Vi arbejder også med modelleringskompetencer. I de forløb, hvor eleverne måler dyrene, omsætter de efterfølgende deres målinger til tal. De laver observationer, noterer data, og laver det om til en grafisk repræsentation. Det gør, at de kan diskutere deres undersøgelser på en anden måde. Fx en model over forskellene mellem frøer. På den måde hænger de læringsmål, vi formulerer, tæt sammen med kompetenceområderne i Fælles Mål, og det tror jeg er meget vigtigt. Pointen er, at de kan tilegne sig viden og forholde sig til viden, og ikke at de kan alle de latinske betegnelser på planter udenad.

Har du oplevet modstand i forhold til, at læringsmål er styrende for undervisningen?

Der kan være en tilbageholdenhed i forhold til det her, som går på, at vi tager oplevelsen ud af undervisningen, når det bliver så styret. Moddiskursen går på, at undervisningen skal være styret af lyst og indre motivation. Men vores oplevelse er, at eleverne er sultne efter at lære af det, vi kan og ved her på museet. Og vi oplever, at eleverne gør sig nogle vigtige erkendelser. Som undervisere hører vi de samme erkendelser gang på gang, men for den enkelte elev er det jo første gang – og det er fantastisk.

Hvordan formår du at videregive dette til dine undervisere?

For det første er jeg så heldig, at jeg har fastansatte undervisere, som er ansat på fuld tid. Det gør det nemmere at arbejde kontinuerligt. Og så skal der afsættes tid til at følge undervisningen. Jeg følger undervisningen tæt, og vi justerer løbende. Det kræver også, at underviseren selv er med til at udvikle forløbet. At de er klar på, hvad det er for principper, undervisningen skal hvile på; at der er praktisk arbejde, at man stiller spørgsmål på en bestemt måde osv. Når vi arbejder med læringsmål, er forløbene nøje planlagt, men det betyder ikke, at de er koreograferede. Det er strukturen, der er afgørende. Det vigtige er, at eleverne oplever en start, en midte og en slutning.

Hvad er udfordringerne ved ikke at bruge læringsmål?

Læringsmål er med til at strukturere undervisningen, fordi de skaber tydelige rammer for indhold og aktiviteter. Omvendt ser jeg, at når undervisningen er løst struktureret, så stiller man ofte meget åbne spørgsmål, som kan virke forvirrende på eleverne, fordi de ikke kan se, hvor vi er på vej hen. Læringsmålene gør, at vi kan stille nogle spørgsmål, som bliver mere interessante for eleverne at arbejde med og svare på. Det er et forsøg på at bygge bro mellem de konkrete genstande og fænomener (sten, dyr, planter) og begreber og teorier (evolution, habitater, dyregrupper). Vi spørger om noget, de har kvalificeret mulighed for at svare på ved hjælp af deres iagttagelser og undersøgelser. Vi understøtter dem i at kunne bruge de begreber, som under

Kontakt

Siska Rohr Harrebye Skoletjenesten undervisningstilbud

Siska Rohr Harrebye

Kommunikationschef
Tlf
24 90 13 68

Måske er du også interesseret i