4. klasse på sporet af rabarberdrengen Christian

På en byvandring i et solbeskinnet København lærer en 4. klasse fra Den Classenske Legatskole om København i 1800-tallet, hvordan byen så ud, livet i baggårdene, og hvordan børn arbejdede og legede dengang. Igennem aktiviteter, der tager afsæt i arbejderklassedrengen og den senere forfatter Christian Christensens erindringer, undersøger eleverne Christians liv som arbejderbarn i Københavns rabarberkvarter og får mulighed for at reflektere over deres eget liv.

Eleverne kommer ti minutter før forløbet starter og sætter sig på bænkene ved hjørnet af Vester Voldgade og Rådhuspladsen. De hyggesnakker og hænger ud på bænkene før forløbet går i gang. De skal deltage i byvandringen som en del af deres arbejde med Arbejdermuseets undervisningsmateriale Hverdagsliv før og nu, der har til formål at udvikle og styrke deres strategier og kompetencer inden for faglig læsning og skrivning, samtidig med at de får historisk viden om hverdags- og børneliv i gamle dage.

Rabarberdrenge ved Rådhuspladsen

Arbejdermuseets undervisnings- og udviklingsansvarlige, Galit Peleg, samler eleverne om sig i en halvcirkel og introducerer kort forløbets formål og spørger eleverne om de ved, hvad en rabarberdreng mon er for noget. Eleverne går straks i gang med at komme med bud, og Galit fortæller herefter om Christian Christensen, og om hvordan han kom til København i 1887 sammen med sin familie. Hun uddeler laminerede billeder af Erik Henningens maleri Bønder i hovedstaden fra 1887, der viser en familie der lige er ankommet til København og står og taler med en ridende betjent. Eleverne lægger mærke til, at de fleste på billedet har flot tøj på, modsat familien. “Måske tigger de”, foreslår en elev. “Er det ikke foran Hovedbanegården?”, spørger  en anden elev.

Før eleverne bevæger sig videre, ser de to fotografier af Christian Christensen, et fra da han var barn og et fra hans alderdom. Gruppen taler   om hans liv som dreng i København i slutningen af 1800-tallet og om hvordan det er at være barn i København i nutiden.

Ørstedsparken

Eleverne vandrer op ad Vester Voldgade, krydser Jarmers Plads og går ind i den skyggefulde  Ørstedspark. Undervejs snakker eleverne løs om Roblox, Fortnite-danse og hvor de skal på sommerferie, men de glider tilbage til i undervisningen, da de kommer til næste ophold. Det er den smukke gamle bro midt i parken, opkaldt efter Frederik den 7., fordi han brugte den på sine rideture i byen.

Galit spørger om nogle af dem har prøvet at flytte, ligesom Christian der flyttede til København. Eleverne  deler deres erfaringer med at flytte, og snart havner dialogen et andet sted end ved spørgsmålet. Deres lærer guider dem tilbage til spørgsmålet om at flytte. De fleste af eleverne har prøvet at flytte på et tidspunkt.

Dernæst sætter eleverne sig ned på broen, og Galit læser et uddrag af Christians erindringer, en passage der netop foregår på broen, vi står på. Undervejs i oplæsningen stopper hun op og dvæler ved mærkværdige ord og udtryk, rugbrødsklemme, tynd piskaffe, ildtænder, fedteklemmer, spanskrør, tobaksbinder, og hun hiver også fysiske genstande op, som eksemplificerer ordene. Eleverne kommer med bud på, hvad ordene betyder. Efterfølgende har eleverne mange spørgsmål til Christians erindringer.

Den næste aktivitet foregår på græsset i skyggen af et hvidblomstrende kirsebærtræ. Lige ved siden af en bronzeafstøbning af Henry Chapus´ statue af Jeanne D’Arc. Statuen er fra 1870, men afstøbningen blev lavet i 1882, den kom pudsigt nok til verdenen samme år som Christian Christensen, der blev født i 1882. Eleverne deles i to grupper, én skal samle cigarer, en anden gruppe skal lave ildtændere, så de kan få en fornemmelse for det arbejde som Christian lavede før og efter skole i sin barndom. En elev regner ud, at Christian årligt lavede i omegnen af 182.500 ildtændere.

Med lukkede øjne i Arbejdermuseets gård

Det sidste stop på byvandringen er Arbejdermuseets gård. Undervejs taler to elever om, at de er glade for  at være på tur.

I Arbejdermuseets gård lukker eleverne øjnene og forestiller sig Christians baggård i Rabarberkvarteret på Nørrebro. Så sætter de ord på hvad de forestillede sig: en mørk gård, en træbalje, vasketøj og mursten, en skraldespand, børn der leger. Galit rundsender billeder af Københavnske baggårde fra 1800-tallet, og der bliver talt om nutidens gårde. Bagefter skal eleverne lege med det legetøj, som man havde dengang. De kaster sig med stor begejstring over sjippetorve, snurretoppe og træskodans.

Forløbet bliver rundet af i skyggen ved indgangen til museet. Galit opsummerer hvad de har lavet, mens de gik i Christians fodspor og taler med eleverne om, hvad der er ens, og hvad der er forskelligt i  deres og Christians liv. Der kommer mange bud fra eleverne; Måden man gik i skole på. Boligers størrelse. At børn skulle arbejde dengang. Legetøjet man havde.

Byvandringen er slut, og Galit takker eleverne for deres deltagelse. Flere elever siger, at det har været sjovt at finde ud af, hvordan man arbejdede og legede dengang. Og så forsvinder de ud igennem porten og ud i byen.

Arbejdetsmuseets undervisningsmateriale Hverdagsliv før og nu kan downloades gratis her: https://www.arbejdermuseet.dk/undervisning/publikationer/

Undervisningsforløbet som undervisningsmaterialet knytter sig til kan du læse mere om her: https://www.arbejdermuseet.dk/undervisning/grundskole/mellemtrin/laes-leg-laer-historien/