Køn og identitet

Pseudonymer har været anvendt siden oldtiden af forfattere, der af en eller anden grund ønskede at skjule deres identitet, mystificere læserne eller understrege, at privatmennesket og forfatteren ikke var identiske. Men hvorfor valgte Karen Blixen at udgive sine første fortællinger under pseudonym? Hendes amerikanske forlægger, Robert K. Haas, forsøger at få hende til at udgive fortællingerne under eget navn, men Karen Blixen fastholder sit ønske om pseudonym.

Karen Blixen var en mester i selviscenesættelser, og ved brug af udklædninger, makeup, hatte med mere byggede hun forskellige personaer – blandt andet den gamle fortællerske – op omkring sig selv. Da Seven Gothic Tales (Syv fantastiske fortællinger) udkommer i 1934 i USA, bruger Karen Blixen pseudonymet Isak Dinesen, og hun udgiver sine engelske bøger under pseudonymet resten af forfatterskabet.

Karen Blixens pseudonymer, fortællinger om, at hun nedstammede fra Scheherazade fra 1001 nats eventyr, og at hun på grund af sygdommen syfilis havde mistet sin seksualitet og havde solgt sin sjæl til Djævelen, for at det, hun oplevede, skulle blive til fortællinger, var alt sammen med til at skabe den myte og fortælling, der er omkring forfatteren Karen Blixen.

I forløbet ser vi på Karen Blixens brug af pseudonymer og selviscenesættelse, og vi ser nærmere på hendes brug af flydende køn, særligt i de fantastiske fortællinger. Eleverne får mulighed for at fortolke og diskutere Karen Blixens meget moderne brug af køn og identitet i sit forfatterskab og i sin selvfremstilling.

Omvisning i Karen Blixens hjem indgår i alle undervisningstilbud.