Om

Københavns Befæstning
Type
Artikel
Udgivet
Tema
Samarbejde og partnerskaber
Copied!

Fire typer af partnerskaber

Af
Marie Damsgaard
Artiklen identificerer fire forskellige typer af partnerskaber mellem skoler, eksterne læringsmiljøer og kommuner.
Københavns Befæstning
Tema
Samarbejde og partnerskaber
Type
Artikel
Udgivet
Copied!
Se artiklen her

De eksterne læringsmiljøers partnerskaber

De eksterne læringsmiljøer har altid samarbejdet med skoler og andre aktører. Men de seneste år har mange samarbejder udviklet sig til egentlige partnerskaber med faste aftaler om f.eks. fælles indsatser, udvikling af særlige tilbud eller abonnementsordninger, hvor lærerne systematisk anvender de eksterne læringsmiljøer i undervisningen. Derudover er antallet af partnerskaber vokset støt og omfatter nu ikke kun skoler, men også kommuner og andre aktører som professionshøjskoler. I 2017-18 indgik Skoletjenestens afdelinger i 91 partnerskaber.

Heraf var 46 nyetableret i skoleåret 2017-18, mens 45 var en videreførelse af eksisterende partnerskaber. Det store antal nyetablerede partnerskaber vidner om, at udviklingen med indgåelse af partnerskaber stadig er i bevægelse. De mange partnerskaber dækker over meget forskellige aktiviteter, og hvert enkelt partnerskab er unikt, hvad angår omfang, indhold og samarbejdsform. Når vi kigger nærmere på indholdet i partnerskaberne, tegner der sig dog nogle mønstre.

Hvem har de eksterne læringsmiljøer partnerskaber med
Grundskolerne er stadig langt den største gruppe blandt de eksterne læringsmiljøers partnerskaber, men der bliver også indgået mange partnerskaber med kommunerne, som udgør knap en tredjedel af alle partnerskaber. Der er ingen signifikante forskelle på, hvem de nyetablerede og eksisterende partnerskaber er indgået med.

Abonnementsordning

Mange partnerskaber bygger på en abonnementsmodel, hvor man inden for rammen af partnerskabet aftaler en fast brug af det eksterne læringsmiljø. Det kan f.eks. være i form af et klippekort, som vi ser det på Statens Museum for Kunst, eller en aftale om et fast antal forløb, som kommunens skoler har adgang til, som vi ser det på ARKEN. Det kan også være en aftale om, at alle skolens eller kommunens klasser på et bestemt klassetrin bruger et undervisningstilbud. Det ser vi f.eks. i partnerskabet mellem Designmuseum Danmark og Rødovre Kommune og i partnerskabet mellem Sagnlandet Lejre og Lejre Kommune. Det kan også være køb af et såkaldt skole- eller institutionskort, som man har på Den Blå Planet. Eller det kan være en aftale med en skole om, at bestemte undervisningstilbud bruges på bestemte årgange, som det er tilfældet med både Arbejdermuseets og Designmuseum Danmarks partnerskab med Det Kgl. Vajsenhus.

Styrken ved denne form for partnerskab er, at det sikrer en fast brug af en række undervisningstilbud. Det kan f.eks. gøre det lettere for alle klasserne på en skole at komme af sted, og ikke kun dem, der har en ildsjæl som lærer. I de tilfælde, hvor der udvælges bestemte tilbud, som definerede årgange skal bruge, medvirker det også til at profilere skolen og give identitet, og det kan fungere som kompetenceudviklende for lærergruppen, når der f.eks. også knyttes vejledning eller kurser til. For de eksterne læringsmiljøer er disse partnerskaber gode, fordi det giver et økonomisk fundament, som sikrer en ekstra kapacitet. I de tilfælde, hvor abonnementsordningen omfatter et fast undervisningstilbud, er det oftest de gennemprøvede undervisningstilbud, der indgår, eller tilbud, som tidligere har været specialudviklede til skolen. På denne måde sikrer abonnementsordningen en forankring af den pædagogiske udvikling.

Specialudviklede undervisningstilbud

Mange partnerskaber omfatter også specialudviklede undervisningstilbud eller -forløb, hvor skolen og det eksterne læringsmiljø sammen udvikler et undervisningstilbud, der kobler skolens særlige ønsker med det eksterne læringsmiljøs ressourcer. Det er f.eks. karakteristisk for Zoo’s partnerskaber, gennem hvilke der er udviklet undervisningstilbud om regnskoven, design af chimpanseanlæg, FN’s verdensmål m.m. Det kan også være udvikling og gennemførelse af såkaldte ”turboforløb”, hvor de eksterne læringsmiljøers ressourcer sættes i spil i et intensivt forløb for en udvalgt gruppe elever inden for et bestemt fag. Og det kan være varetagelsen af et helt valgfag, som Arbejdermuseet har gjort i partnerskabet med Langelinje Skolen, eller varetagelsen af musikundervisningen for to 6. klasser, som Musikmuseet har gjort for Tagensbo Skole.

Styrken ved denne form for partnerskaber er, at det giver et enestående udviklingsrum for de eksterne læringsmiljøer, hvor både lærere og elever bidrager til udviklingen. For skolerne er det en måde at sikre, at de eksterne læringstilbud kan tilbyde lige netop den undervisning, som støtter skolens profil, og for de lærere, der indgår i udviklingen, kan samarbejdet med kulturinstitutionens fagligheder være kompetenceudviklende. For de eksterne læringsmiljøer fungerer de specialudviklede undervisningstilbud som små laboratorier, der kan flytte grænserne for, hvad der kan lade sig gøre på kulturinstitutionen, og gøre det muligt at eksperimentere med nye målgrupper og arbejdsmetoder. Det giver en særlig kvalificering af undervisningstilbuddene, som også i mange tilfælde ender med enten at blive udbudt bredt efterfølgende eller at give erfaringer, der kvalificerer den øvrige undervisning.

Udvikling i det eksterne læringsmiljø

En del partnerskaber bidrager til et udviklingsarbejde i det eksterne læringsmiljø. Det gør sig f.eks. gældende, når Antvorskov Skole er medudviklere på en museumsapp med Museum Vestsjælland. Eller i Københavns Museums partnerskab med Tagensbo Skole, hvor skolen bidrager til at udvikle elementer af det ny museum, der åbner i 2019. Konkret har 4. årgang fra Tagensbo Skole været med til at udforme og vælge genstande og historier til rummet ”Bispebjerg”. Udviklingsarbejdet kan dog også foregå i mindre skala, som når SMK’s venskabsskoler og -gymnasier hjælper med at teste nye forløb.
Styrken ved denne form for partnerskab er, at det bidrager til kulturinstitutionens generelle virke, samtidig med at elever og børn i dagtilbud får lov til at komme med bag facaderne og oplever, at det, de bidrager med, ikke kun er en øvelse, men bliver brugt til noget konkret.

Udvikling hos samarbejdspartneren

Nogle partnerskaber bidrager til en generel skoleudvikling eller understøtter kommunale indsatser. Det ses f.eks i ARKENs partnerskab med Københavns Åbne Gymnasium, hvor ARKEN både laver AT-lignende forløb og bidrager til Global Camp som en del af gymnasiets deltagelse i sammenslutningen Globale gymnasier. Eller når Det Kgl. Vajsenhus indgår partnerskab med Designmuseum Danmark som en del af deres projekt ”skole med udsyn” med det mål at gøre elever opmærksomme på arbejdslivets mangfoldige muligheder og styrke dem i deres uddannelsesvalg. De eksterne læringsmiljøer kan også bidrage til udvikling i kommunerne, som når Den Blå Planet indgår i Tårnby Kommunes sciencegruppe, eller når Sagnlandet Lejre bidrager til Lejre Kommunes brobygningsforløb mellem dagtilbud og skoleliv.

Disse former for partnerskaber rummer et stort potentiale, fordi de eksterne læringsmiljøer har kompetencer, der kan komplementere de pædagogiske fagligheder på skolerne og i kommunen i den retning, som ”åben skole” udstikker. På nuværende tidspunkt er det kun en mindre del af partnerskaberne, der involverer udvikling hos samarbejdspartneren, men der er ansatser i flere af partnerskaberne til i højere grad at kunne understøtte udvikling både i det eksterne læringsmiljø og hos partneren.

Hvad går partnerskaberne ud på

Tid modner partnerskaberne

De fire forskellige slags indhold i partnerskaber er ikke gensidigt udelukkende. Tværtimod understøtter de ofte hinanden, og de fleste partnerskaber rummer flere elementer. Vi kan se, at partnerskaberne udvikler sig over tid. De fleste starter med at holde sig inden for en eller to genrer, men bliver med tiden mere omfattende og nuancerede. Det tyder på, at de fleste partnerskaber har glæde af at have et simpelt indhold i begyndelsen, hvor samarbejdsrelationen skal opbygges, og efterhånden som partnerskabet udvikler sig, rummer det alle elementer i en fleksibel vekselvirkning. De nuværende partnerskaber, der rummer alle fire indholdselementer, er alle etablerede partnerskaber, der har kørt i flere år. Det gælder f.eks. SMK’s venskabsskoler og -gymnasier, Arbejdermuseets partnerskab med Den Classenske Legatskole, Københavns Befæstnings partnerskab med Valhøj Skole og Museum Vestsjællands partnerskab med Pedersborg Skole.

Partnerskab med skolen eller kommunen?

Skoler og kommuner er de to grupper, som de eksterne læringsmiljøer indgår flest partnerskaber med. Og selvom slutmålet med begge partnerskaber er det samme, adskiller de to sig i deres indhold.
I kommunepartnerskaberne er det over halvdelen, der drejer sig om en abonnementsordning. I de fleste tilfælde står abonnementsordningen alene eller suppleres med specialudviklede undervisningstilbud, som ofte indgår i abonnementsordningen.
I skolepartnerskaberne er det derimod de specialudviklede undervisningstilbud, der er omdrejningspunktet. Specialudviklede undervisningstilbud indgår i to tredjedele af alle skolepartnerskaberne. Abonnementsordninger optræder også i en del af partnerskaberne, men i skolepartnerskaberne står de sjældent alene, men er oftest i kombination med et specialudviklet undervisningstilbud.

Hvordan adskiller partnerskaberne med skoler og kommuner sig fra hinanden

Kontakt

Marie Damsgaard Andersen_undervisningstilbud_skoletjenesten

Marie Damsgaard Andersen

Souschef (barsel)

Find mere viden om samme tema