Museumssamarbejde inspirerer til ny praksis i dagtilbud

”Guld, mursten og sørøverskibe!” Den lille børnegruppe fra Benedictegården i Københavns Sydhavn har mange gode bud på, hvad arkæologer kan finde, når de graver i jorden. Børnehaven har besøg af Sidsel Kirk fra Skoletjenesten Københavns Museum, der gennem en række forskellige korte aktiviteter giver børnene et indblik i arkæologers opgaver, arbejdsformer og fund. Under besøget, der handler om arkæobotanik, får børnene bl.a. fingrene i ris, gryn og kerner, som de sorterer, føler, dufter til og forsøger at knække, hvorefter de laver farverige malerier inspireret af arkæobotaniske frøkerners form og farve.

Københavns Museums besøg i børnehaven er en del af kurset `Brug byens læringsrum´ for 12 daginstitutioner i Københavns Kommune, hvor en lille gruppe børn og deres pædagoger fra hver institution deltager i et længerevarende forløb om arkæologi og arkæobotanik. I forløbet skal børnene møde museet fire gange i alt; to gange i institutionen, hvor børnene bl.a. undersøger arkæologiske fund, gennemfører en udgravning og sår frø, og to gange på Københavns Museum, hvor de besøger museets arkæologiske værksted og Historiens Have.

Hjørnestenen i det samlede kursus er kompetenceudvikling af de deltagende pædagoger. Gennem en række læringsdage har kurset inspireret pædagogerne til at skabe forbindelse mellem oplevelser og læring i byens rum og hjemme i institutionerne. På læringsdagene fik pædagogerne ny viden om sciencepædagogik og inspiration til, hvordan læreplanstemaerne natur, udeliv og science og kultur, æstetik og fællesskab kan sættes i spil sammen med eksterne læringsmiljøer.

Museet arbejder på tværs af læreplanstemaer

Som et vigtigt element i `Brug byens læringsrum´ har de deltagende institutioner som nævnt besøgt Københavns Museum to gange med en mindre børnegruppe. Her er børnene med `på kursus´, og sammen med deres voksne møder de museets rum og fagligheder sammen med en ansat i skoletjenesten, som også besøger dem i institutionen.  

Ifølge Sidsel Kirk, der som undervisnings- og udviklingsansvarlig har været med til at udvikle kurset, har museer og andre eksterne læringsmiljøer nogle særlige forudsætninger for at arbejde på tværs af dagtilbuddenes læreplanstemaer og med flere temaer på samme tid: "Når pædagoger og børn besøger os på museet i forbindelse med kurset, så kommer de til et sted, hvor de skal lære nye ord og arbejde med at undersøge genstande på nye måder. Sammen bruger vi kroppen anderledes, når vi arbejder med arkæologiens metoder. Læreplanstemaer findes ikke i sig selv på museet, men sættes spil i bredden i mødet mellem museumsfaglighed og pædagogisk faglighed." 

Kurset lever videre på legepladsen

Som en del af kompetenceudviklingsforløbet i `Brug byens læringsrum´ får de deltagende pædagoger vejledning og sparring til, hvordan institutioner kan udfolde og udbrede museumsbesøg i den pædagogiske hverdag. Men hvordan kan pædagogerne helt konkret arbejde videre med indhold og erfaringer fra kurset på egen hånd?

I Benedictegården, der er en del af institutionsklyngen Prinsessegårdene, har kurset inspireret til at hyre en oplægsholder fra en af læringsdagene, der skal holde et oplæg om sciencepædagogik på en kommende personaledag for den samlede personalegruppe. Det skyldes både, at de tre institutioner har valgt science som fælles årstema, men også at de ønsker at arbejde aktivt med sciencepædagogikkens nysgerrige, undrende og undersøgende tilgang, forklarer pædagog og pædagogisk udviklingskoordinator Karen Svendsen. ”Vi har arbejdet med natur, udeliv og science gennem længere tid, så med den nye læring fra kurset er vi først og fremmest blevet bekræftet i, at vi går den rigtige vej. Men vi har også fået skærpet vores opmærksomhed på ikke altid at levere svarene til børnene og i stedet turde være nysgerrige og undersøgende voksne, der tør slippe kontrollen og i stedet låne børnenes intuitive blik og evne til at stille spørgsmål”.

Også flere af kursets konkrete aktiviteter med børnene bliver videreført i den pædagogiske hverdag, fortæller Karen Svendsen: ”Vi har lavet vores eget udgravningskit med pensler, tandbørster og blomsterskovle, og så har vi etableret en Historiens Have i alle tre afdelinger ved siden af vores eksisterende urtehaver. Både den nye have og vores egne udgravninger har ført til mange gode snakke mellem børn og voksne om ukendte planters udseende og form, eller om hvor døde mus kommer fra”.

På Københavns Museum oplever de også, at institutioner vender tilbage og booker besøg på baggrund af kurset eller arbejder med kursets indhold som tema for aldersopdelte grupper på tværs af stuerne, fortæller Sidsel Kirk.  

Samarbejde styrker udvikling og pædagogisk kvalitet

Ifølge Karen Svendsen er det især to forhold ved samarbejdet med et eksternt læringsmiljø som Københavns Museum, der kan skabe pædagogisk kvalitet i Prinsessegårdene: ”For os er det de længevarende forløb, hvor vi af flere omgange kan mødes, få faglig inspiration og dele erfaringer med en kulturinstitution, der er afgørende for at udvikle os fagligt. Det har også været vigtigt, at kurset indeholdt både besøg på museet og besøg hos os i børnehaven. På museet bliver børnene taget ud af den kendte hverdag, og de får konkret indblik i arkæologens arbejde. Men alt det, vi lærer på museet, bliver lettere at implementere direkte i vores hverdag, fordi det som en del af kurset også er ”afprøvet” på stuen og legepladsen og derved tager højde for vores vilkår som institution”.

Det er ikke kun børnehavebørnene og deres voksne, der tager noget med sig fra samarbejdet, forklarer Sidsel Kirk. ”Gennem denne type samarbejde får vi indsigt i den pædagogiske virkelighed i mange forskellige institutioner, og den viden kan vi bruge, både når vi laver nye forløb til dagtilbud, og når vi sammen med pædagogerne udforsker hvordan vi skaber gode møder mellem kulturinstitutioner og dagtilbud generelt”.