Om nyheden
Opstart/genstart af skoletjeneste med Glypteket og Vejlemuseerne m.fl.
”Er vores felt relevant for skolerne? Hvad skal eleverne lave, når de kommer? Hvordan klæder vi vores folk uden pædagogisk baggrund på til at kunne undervise?” Det er nogle af de spørgsmål, vi møder hos kulturinstitutioner og organisationer, som står foran at opstarte en ny skoletjeneste eller genstarte en eksisterende, f.eks. i forlængelse af organisationsændringer. Støtte til at (gen)opstarte en skoletjeneste fylder en del i de henvendelser, Skoletjenesten har fået i 2020-21.
Vi begynder typisk med et møde, hvor vi afdækker behov og ønsker. Her taler vi om, hvor langt kulturinstitutionen er i processen, hvad ambitionerne er, og vi giver gode råd til, hvordan man kan komme videre. Hvis de ikke allerede selv har fundet det, guider vi dem til, hvor på skoletjenesten.dk, de kan finde værktøjer eller artikler, som er relevante. Nogle gange aftaler vi et videre samarbejde med en af Skoletjenestens pædagogiske udviklingskonsulenter.
Her er fokus ofte på at identificere kulturinstitutionens vigtigste karakteristika – at finde den særlige x-faktor, som gør stedet attraktivt for skolerne, og som skiller det ud fra de andre eksterne læringsmiljøer. Det kan danne basis for en pædagogisk profil, som udgør rammen om de efterfølgende beslutninger om f.eks. indhold, målgrupper og pædagogiske metoder. Herfra kan vi gå helt tæt på f.eks. et konkret undervisningsforløb eller -materiale med forslag til design og aktiviteter, der understøtter formålet. Eller vi kan give sparring på, hvordan man bedst mobiliserer stedets ressourcer i en hensigtsmæssig organisering og skaber samarbejde med skoler og kommuner.
I 2020-21 har Skoletjenesten bl.a. givet sparring om (gen)opstart af skoletjenester til Museum Midtjylland, Vejlemuseerne, Hovedstadens Beredskab og Glyptoteket.
OG HVAD ER SÅ SVARENE PÅ DE MANGE SPØRGSMÅL?
Er vores felt relevant for skolerne? Ja! Er svaret næsten altid. Skolernes fag rummer mange obligatoriske læringsmål, som man kan koble sig til. Men man kan også orientere sig i formål og de timeløse fag som f.eks. job og uddannelse. Lærerne bruger ikke kun eksterne læringsmiljøer til at indfri konkrete faglige mål men har ofte mere brede dannelses- og trivselsmæssige tilgange.
Hvad skal eleverne lave, når de kommer? Man skal tage sit sted og genstandsfelt alvorligt og vælge de
metoder, der udfolder potentialerne bedst. Det er her, stedets x-faktor ligger gemt. Fem karakteristiske metoder for eksterne læringsmiljøer er: demokratisk pædagogik, dilemma-/rollespilsbaseret undervisning, dialogbaseret undervisning, historiske værksteder og genstandsbaseret undervisning.
Hvordan klæder man medarbejdere uden pædagogisk baggrund på til at varetage undervisningen?
Man udarbejder det didaktiske design derefter – mange pædagogiske greb og aktivering af eleverne kan indarbejdes i designet, så det ikke ligger hos underviseren alene at indfri det. Derudover kan man sende underviserne på kursus i Skoletjenesten.
Kontakt
