Ribe Kunstmuseum

Billedbyggeren. Georg Jacobsen og den konstruktive kunst – et undervisningsmateriale

I forbindelse med udstillingen "Billedbyggeren" har lektor Klaus Nielsen i samarbejde med Ribe Kunstmuseum udviklet et undervisningsmateriale. Det henvender sig til mat C–niveauet eller som en hurtig repetition af geogebra på højere niveauer. Det kan også bruges som et muligt samarbejdsprojekt for matematik og billedkunst og kan benyttes uafhængigt af den fysiske udstilling.

"Billedbyggeren. Georg Jacobsen og den konstruktive kunst" tager udgangspunkt i 1920’ernes Paris, hvor den danske kunstner Georg Jacobsen (1887-1976) og kunstnerkolleger fra hele verden satte sig for at studere billedkonstruktion. For flere blev det konstruktive et livsprojekt, mens det for andre blev et kort og turbulent kapitel i kølvandet på 1. Verdenskrig.

Når Georg Jacobsen og hans kollegaer påbegyndte et kunstværk, var det med passer og lineal. Proportioner blev fremregnet, motivet først skitseret som geometriske former, billedfladen blev drejet om midteraksen, og former blev forskudt i forhold til hinanden og billedfladen.

Vil man ind under huden på Jacobsens kunst, må man kigge bag motivet. Gennem skitser og færdige værker ser vi i dette tema nærmere på det, der ligger under værkernes overflade, og derigennem anskueliggøres nogle af de processer, som Jacobsen benyttede sig af, når et billede skulle bygges op og et motiv placeres. Jacobsen gik til malerkunsten med en arkitekts blik og en matematikers udregninger, og han blev i Parisergruppen udnævnt til at være gruppens teoretiker.

Jacobsen udviklede formler for sin billedkonstruktion, og kun lidt var overladt til tilfældighederne. Han foretrak ofte 'det gyldne snit’ og udviklede et format med underinddelinger kaldet ’den harmoniske port’. Han så naturen som geometriske former: Kegler, rektangler, cirkler, der efterfølgende kunne formes til fx vaser, borde og appelsiner. Ikke som kubisterne, der gjorde geometrien til selve motivets form, men som et underliggende skelet, hvorpå motivet blev påført.

I følgende undervisningsmateriale kommer vi – med udgangspunkt i Jacobsens malerier – rundt om Det gyldne snit/Den Gyldne Firkant, Den harmoniske port samt stilleben i to og tre dimensioner.

En stor tak til lektor Klaus Nielsen, der har sat sig ind i Jacobsens billedteori og har udviklet undervisningsmaterialets opgaver.

Vil I vide mere om baggrunden for materialet, kan I se denne lille gennemgang af udstillingen (Facebook-video)

57.	Georg Jacobsen, Nature Morte med hvid kande og brød, 1926 (beskåret). Nordnorsk Kunstmuseum. Donation fra Viggo Hagstrøm.
Kande og brød, 1926 (beskåret). Nordnorsk Kunstmuseum. Donation fra Viggo Hagstrøm.
©

Nordnorsk Kunstmuseum. Donation fra Viggo Hagstrøm.

Tilmelding

Fakta

Dato og pris

Tidspunkt:
-
Pris:
Gratis

Om tilbuddet

Målgruppe: Ungdomsuddannelse
Ungdomsuddannelse:
HF, STX, VUC
Fag:
Matematik
Læringsmål:
Fra matematik C læreplan 2017:

Eleverne skal opnå alment dannende matematisk indsigt, der bidrager til en forståelse af matematikkens afgørende betydning for at kunne beskrive og forstå samt kommunikere om naturvidenskabelige og teknologiske samt samfundsvidenskabelige og kulturelle spørgsmål, og giver dem et solidt grundlag for at kunne begå sig i et demokratisk samfund. Konkret skal eleverne opnå kompetence til at forstå, formulere og behandle problemer i relation til omverdensfænomener, såvel som viden om og kundskaber til at udøve matematisk ræsonnement og logisk tankegang.

Faglige mål

- opstille og løse simple plangeometriske problemer baseret på en analytisk beskrivelse af geometriske figurer i koordinatsystemer samt udnytte dette til at svare på teoretiske og praktiske spørgsmål.

– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning.

-demonstrere og formidle viden om matematikanvendelse inden for udvalgte områder, herunder behandling af problemstillinger udsprunget af dagligliv og samfundsliv

– demonstrere viden om matematikkens udvikling i samspil med den historiske, videnskabelige og kulturelle udvikling.

Supplerende stof

– bearbejdning af autentisk datamateriale.

– matematikhistoriske perspektiver på udvalgte emner.

Didaktiske principper

- Undervisningen tilrettelægges ud fra et overordnet princip om variation i arbejdsformer og undervisningsformer med henblik på at udvikle den enkelte elevs matematikfaglige potentiale. -Undervisningen organiseres i forløb med en passende balance og hensigtsmæssig sekvensering mellem undersøgelsesbaserede, dialogbaserede og formidlende aktiviteter, hvor omdrejningspunktet er elevernes selvstændige arbejde med faget i grupper såvel som individuelt.

- Undervisningen skal have eksplicit fokus på matematiske aktiviteter, der tager udgangspunkt i den gensidigt befordrende vekselvirkning mellem faginterne og fageksterne problemstillinger, hvor matematikken bringes i anvendelse inden for faget selv og i relation til omverdensfænomener.

- Gennem en undersøgende tilgang til matematiske emner og problemstillinger skal elevernes matematiske begrebsapparat og innovative kompetencer udvikles. Dette sker blandt andet ved at tilrettelægge induktive forløb, hvor eleverne får mulighed for selvstændigt at formulere formodninger ud fra konkrete eksempler og eksperimenter.

Arbejdsformer

- Som en afgørende støtte for tilegnelsen af matematisk teori og metode skal eleverne i og uden for undervisningen arbejde både individuelt og i grupper med opgaveløsning. Vægten skal dels lægges på træning af basale matematiske færdigheder og problemløsning, og dels på anvendelse og diskussion af forskellige løsningsstrategier med og uden matematiske værktøjsprogrammer.

It

- Matematiske værktøjsprogrammer kan inddrages i alle aspekter af matematisk arbejde og skal inddrages på en måde, så de bliver en naturlig del af elevernes personlige matematiske beredskab med henblik på undersøgende aktiviteter, begrebstilegnelse, beregninger og formidling.

- Eleverne skal opnå indsigt i det gensidige afhængighedsforhold mellem på den ene side værktøjsprogrammernes potentiale som støtte for udviklingen af matematisk forståelse, og på den anden side den matematikbeherskelse, der er nødvendig for at sikre en indsigtsfuld og kritisk anvendelse af selvsamme værktøjsprogrammer. Undervisningen skal tilrettelægges med en hensigtsmæssig vekslen mellem brug af matematiske værktøjsprogrammer og ”blyant og papir” (eller redskaber med samme funktionalitet). Både i undervisningen og i elevernes selvstændige arbejde med det matematiske stof skal der træffes bevidste og fagligt velbegrundede værktøjsvalg. Matematiske værktøjsprogrammer omfatter faciliteter, der understøtter eksperimenterende og dynamiske aktiviteter med funktioner samt i geometri og statistik, herunder dynamisk graftegning og regnearksfaciliteter, samt generel symbolmanipulation med CAS.

Se alle tilbud fra: