Kroppen i kunsten - et forløb med kunstformidler (1 time)
Under Coronapandemien har vi tillært os nye måder at være på i verden. Vores kroppe navigerer på nye måder i det offentlige rum. Vi skal holde afstand. Hvor meget er 2 meter? 1 meter? Vi må kun gå i en retning rundt om søerne. Vi skal sidde med snuden den samme vej i offentlige transportmidler. Vi må max være 10 mennesker forsamlet. Flygtige blikke og afvigelseskoreografier. Der er afskærmning. Nye ord. Social distancering. Vi er sammen men hver for sig. Fjernundervisning. Afstandskram. Hudsult. Nødpasning. Kroppen kan tilvænne sig nye samværsformer men kroppen kan også hurtigt glemme dem igen når gamle vaner vender tilbage.
Menneskekroppen har altid spillet en afgørende rolle i billedkunsten fra den antikke kunsts idealiserede kroppe over barokkens appelsinhudsmættede voluminøse kroppe. Guldalderens pænt tildækkede kroppe og Det Moderne Gennembruds tuberkuløse kroppe men også et nyt syn på den sunde krop og vitalismen (Willumsen). Den nedbrudte (dekonstruerede krop) i kubismen, den statuariske krop hos Lundstrøm eller Surrealismens ofte erotiserede og deforme krop. Senere i det 20 århundrede ser vi kunstnerkroppen som materiale i koncept og performancekunsten og med ekstra tyngde blandt de kvindelige kunstnere.
I dette forløb vil vi undersøge kroppen som motiv, kroppen som materiale eller handling og beskuerkroppen som del af værket og værkoplevelsen.
Kroppen i kunsten
