Fra den lille til den store historie

Fra lokalhistorie til globalhistorie

Gennem to cases viser artiklen, hvordan man i sin undervisning kan arbejde med at koble den lokale historie til den globale historie. Erfaringen fra praksis er, at eleverne oplever historien mere relevant og nærværende, når lokalhistorien bruges som åbner af de store fortællinger. De to cases tager udgangspunkt i forskellige undervisningsforløb på Kolding Stadsarkiv til hhv.  mellemtrin og udskoling, da materialer og greb afhænger af målgruppen. 

Undervisningsforløbene tager udgangspunktet i arkivets samling, som er en skattekiste af lokalhistorisk viden. På arkivet møder eleverne det lokalhistoriske kildemateriale i en ”uredigeret” form, som både kan virke overvældende, men også appellerende. Eleverne får selv lov til at skabe en struktur i materialet; den er ikke givet dem på forhånd (Brinckmann 1990: 36). På den måde skaber eleverne selv mening i de kilder, de arbejder med. Ved at tage udgangspunkt i det lokale og i elevernes hverdagserfaringer og ved at give dem mulighed for selv at give materialet struktur kan den nære historie åbne for erkendelser og forståelser om den store historie. De benyttede kilder kan være alt fra skolens nærområde, bygninger, kilder fra arkivet, skulpturer eller kulturlandskaber.  De beskrevne situationer er taget ud af længere undervisningsforløb og viser altså kun en lille del af et længere forløb.

`Før, nu og fremtid´ - en aktiv byvandring i skolens nærområde

Første eksempel er fra undervisningsforløbet ”Før, nu og fremtid”. Mellemtrinnet er målgruppen, og forløbet kan gennemføres i alle kommunens skolers nærområde. Eleverne tager på en byvandring i skolens lokalområde, hvor eleverne selv deltager aktivt.  Formålet er at vække elevernes fornemmelse for lokalhistorien, som den fremtræder i bybilledet. 

5.klasse fra Vamdrup Skole er nået til den store parkeringsplads ved Brugsen. Underviseren spørger, hvad de lægger mærke til, når de kigger rundt. Nogen lægger mærke til tankstationen, andre nævner Brugsen eller pizzeriaet, og nogen igen nævner den ”nye bygning” med genbrugsforretningen. Underviseren har gamle fotografier med fra arkivets samlinger og finder et billede frem taget cirka derfra, hvor eleverne står. Eleverne kigger på fotografiet og rundt i byrummet flere gange, da én pludselig udbryder; ”det er den samme bygning som pizzeriaet!” Underviseren spørger; ”hvordan kan du se det?” Eleven svarer; ”det er den samme trekant, man kan se”. En anden elev rækker hånden op og siger; ”den gule bygning er også den samme - prøv at se den der cirkel oppe i toppen under taget.” Underviseren finder et andet gammelt billede frem af bygningen, hvor den trekantede gavl ses. På dette fotografi kan man se , at der står noget på gavlen. Det er svært at læse, men en elev staver sig igennem ”Vamdrup Andelsmejeri”. ”Hvad er et mejeri?”, spørger underviseren, og  en skov af hænder flyver op; ”det er det sted hvor man laver ting af mælk”, siger én. De andre elever nikker. Underviseren spørger så, om nogen ved hvad ”andel” betyder? Der bliver ret stille, og eleverne kigger rundt på hinanden. Underviseren spørger på en ny måde; ”hvad er en andel af noget?” Tre hænder rækkes langsomt og tøvende op; og én svarer; ”det er en del af noget.” Underviseren fortsætter med at forklare, at det netop er, at man ejer en del af noget. I dette tilfælde ejede man den del, ens køer udgjorde. Underviseren finder et billede frem inde fra mejeriet, hvor der er nogle store maskiner på og spørger; ”hvor lavede man sine mælkeprodukter før mejeriet?” Svaret kommer lynhurtigt; ”hjemme på gården!” Underviseren forklarer, at da mejerierne blev opført, skete det i forbindelse med, at flere også flyttede ind til byerne og ikke kunne have deres egen malkeko i baghaven. Så det var nødvendigt med større steder, der kunne forarbejde mælken, så det kunne købes. Og de større steder skulle have nogle store maskiner, og så starter en stålfabrik, der kan producere maskinerne. Alt dette er den periode, vi kalder for industrialiseringen. En elev spørger: ”hvor laver de mælk i dag?” Underviseren siger; ”prøv at kigge på jeres mælkekarton derhjemme, der står faktisk, hvor det er lavet. Meget af de I kan købe inde i Brugsen, det kommer fra Christiansfeld, så mejerier findes stadig, men er blevet til gigastore fabrikker.”

Fra det lokale pizzaria til industrialiseringen 

På turen rundt i lokalområdet åbnes elevernes nære byrum op og foldes ud. Eleverne opdager, hvordan de i deres helt nære lokalområde kan møde historien - både den lille og den store. I dette tilfælde bliver deres pizzeria gennem brugen af historiske billeder og dialog til en fortælling om andelsmejeriet og et vindue til den nationale og globale historie om industrialiseringen.  

`Hvis krigen kommer - til Kolding´ - når den kolde krig bliver konkret

Andet eksempel er fra undervisningsforløbet ”Hvis krigen kommer – til Kolding”. Forløbet omhandler den kolde krig og udbydes til udskolingen. Undervisningssituationen, som beskrives nedenfor, er den afsluttende øvelse, efter eleverne både har læst kilder fra Civilforsvaret og været en tur ude i byrummet på urban exploration og fundet samt undersøgt betondækningsgrave. 

Eleverne sætter sig ved bordene i arkivet, og underviseren ifører sig hvide handsker og finder en tung papirindpakket pakke frem, der er åben i den ene ende. Underviseren går rundt til hvert bord, tager et enkelt ark ud og lægger det på bordet til eleverne og beder dem finde ud af, hvad det er. Eleverne ifører sig hvide handsker og begynder at undersøge arket. Snakken går hurtigt og bliver livlig og engageret. 

Underviseren beder alle kigge op og siger: ”Disse kort er faktisk fra Kolding i 1957-58. Helt ærligt vidste vi her på arkivet heller ikke præcis, hvad det var, vi havde fået ind. Vi blev selv nødt til at undersøge det. Og det viser sig, at arkene var en del af det lokale beredskab. Kortene skulle bruges, hvis nu tredje verdenskrig brød ud.”

Underviseren forklarer videre: ”Bogstaverne dækker over levnedsmidler eller daglige livsfornødenheder, som man mente kunne blive rationeret i tilfælde af at den kolde krig blev varm. Ligesom vi gjorde det, skal I nu prøve at gætte jer frem til, hvad det er.”

Der kommer hurtigt kategorier på elevernes papir: ”Hvis RU er rugbrød, så må P altså være Pålæg” lyder det fra et bord. Ved et andet bord har de lynhurtigt taget ”de nemme”, men hvad er alle de forskellige bogstaver, der har lilla baggrund? Gruppen trækker på skuldrene og går videre til et af de andre bogstaver. Alle elever er i gang, og der diskuteres og argumenteres livligt rundt om bordene. På vej retur til pakken med arkene kommer underviseren forbi gruppen, der havde undret sig over de lilla mærkater. En pige kigger op og hvisker; ”vi tror vi har regnet den ud! – det er fordi man ikke kan forudsige alt det, man kommer til at mangle. Så kan man bare sige ”O” er rationeringsmærke til et eller andet, hvis det er det der mangler”.  Underviseren smiler og nikker; ”hvordan skulle man gøre opmærksom på det så?” ”Hm” - gruppen kigger på hinanden og trækker lidt på skuldrene. ”Hvad kunne man bruge til at informere alle om noget…. Radio, avis, fjernsyn?” Enkelte af bogstaverne kan de ikke gennemskue; for hvis ”P” er personlig pleje, så giver det ikke mening, at ”SÆ” er sæbe. En elev rækker hånden op og siger;” ”P” er petroleum, det havde man brug for til sin petroleumsovn eller bil, det har jeg set i en film”.

Fra rationaliseringskort til kold krig 

De fleste udskolingsklasser beskæftiger sig på et eller andet tidspunkt med emnet den kolde krig. En krig, der er svær at få hånd om på alle måder; den spænder over en lang tidsperiode, den spreder sig over et stort geografisk område, og den omhandler komplekse problemstillinger. For eleverne foregår det meget langt væk i både tid og rum. Ved at bruge både lokalområdet og kilder, der har haft betydning for almindelige menneskers dagligdag, konkretiseres en ellers uhåndgribelig, begivenhedspræget krigshistorie. I diskussionen omkring, hvad der kan betegnes som basale varer i en krigssituation, kommer historien helt tæt på eleverne.

Sammenfatning

I de to cases bliver elevernes nærområde og hverdagserfaringer (deres pizzeria og den by de går i) brugt aktivt til at lave koblinger imellem mikro- og makroniveau (hverdagsrelevansbegrebet fra Haas, 2022). 

Jens Aage Poulsen udfolder en pointe om nærområdet som læringsrum, hvor eleverne får direkte kontakt med konkrete og autentiske spor fra fortiden og fortællinger om den. De kan se, føle, høre og nogle gange røre ved sporene, og de kan vække elevernes nysgerrighed og få dem til at undre sig (Poulsen 2021:109). Arkivet, dets kilder og nærområdet kan på den måde spille en vigtig rolle i at få lokalhistorien til at åbne for den store historie. Når eleverne arbejder med den lille og lokale historie, bliver det et konkret og et relaterbart afsæt til at lære om den store historie som industrialiseringen eller den kolde krig, uden at det bliver abstrakt. På arkivet arbejder vi således med at didaktisere og kuratere kilder og med at bruge greb, der kan understøtte elevernes egne erkendelser. På den måde kan de selv skabe struktur i den viden, de tilegner sig.