Fordele ved længerevarende forløb

Hvilke pædagogiske kvaliteter rummer et længerevarende forløb, og hvad får man som klasse ud af at investere mere tid og flere kræfter i et særligt forløb i et eksternt læringsmiljø? Det har vi undersøgt i Skoletjenesten. Gennem interviews med en række kulturinstitutioner har vi indsamlet erfaringer. Ud over at de ofte strækker sig over flere undervisningstimer end et kort grundforløb, rummer de længerevarende forløb særlige læringsmæssige potentialer. På baggrund af undersøgelsen har vi identificeret tre pædagogiske gevinster ved disse forløb.

Tager afsæt i eleverne

I et længerevarende forløb får kulturinstitutionen kendskab til skolen og eleverne og understøtter på den måde, at undervisningen tager afsæt i elevernes forforståelser. Det giver underviserne et bedre grundlag for at understøtte elevernes faglige progression. Konkret sker det f.eks. ved, at elever og undervisere mødes og taler sammen fra starten af forløbet. Disse møder danner grundlag for samtaler om fagligt engagement og motivation med lærere såvel som elever.

Længerevarende forløb giver også bedre mulighed for at tale med eleverne om deres ønsker til forløbet og deres perspektiver på undervisningen og genstandsfeltet generelt.

Det længerevarende forløb åbner altså for, at eleverne kan få mere indflydelse på undervisningens indhold. For eksempel fik eleverne i to cases mulighed for at vælge sig ind på bestemte emner for undervisningen, mens de i en tredje selv kunne danne grupper med afsæt i deres egne faglige og indholdsmæssige idéer.

Tid til at udvikle

Undersøgelsen viser desuden, at elever, der deltager i fordybelsesforløb, har mulighed for at komme tættere på kulturinstitutionen og dens genstandsfelt. På et museum kan det f.eks. give eleverne mulighed for at møde andre dele af museets samlinger end de mere permanente udstillinger. F.eks. ser vi, at hidtil uudnyttede samlinger, fortællinger og kilder fra museets arkiv og bibliotek bliver sat i spil i deres længerevarende forløb og anvendes til at styrke elevernes demokratiske identitet. Et andet sted indebærer et forløb, at eleverne bliver inviteret med ind i tænkningen om, hvordan man indretter udstillinger, hvordan man arbejder med arkitektoniske rammer, og hvordan man formidler på en kulturinstitution. På en tredje kulturinstitution deltager eleverne i at designe og udvikle et konkret, aktuelt projekt.

Skaber produkter

Der er også mulighed for at udvikle produkter undervejs i fordybelsesforløbet, f.eks. design af byrum, udvikling af nye udstillinger, aktivisme og billedkunstfaglige produkter. Fælles for de forskellige produkter er, at de er skabt i en virkelighedsnær praksis på kulturinstitutionen. Eleverne får afprøvet en proces, der mimer de processer, som kulturinstitutionen arbejder med i forbindelse med udvikling af en ny udstilling.

Et andet fællestræk på flere institutioner er, at eleverne arbejder i dialog og berøring med det omgivende samfund, f.eks. ved at de præsenterer deres produkter ved officielle arrangementer og får feedback fra andre end deres lærere, f.eks. borgere, brugere og fagfolk.