Københavns Museums årsberetning 2017-18

Hent tal og figurer her

Københavns Museum har i skoleåret 2017-18 været lukket for offentligheden på grund af museets flytning. Kontorerne blev flyttet i juli, og det gav et efterår, hvor ny placering og nye arbejdsgange tog form. Overdragelsen af museumsbygningen gav mulighed for midlertidig benyttelse af faciliteterne i det kommende skoletjenestelokale og hermed værdifulde erfaringer i forhold til at udvikle koncept og fysiske rammer for den ny skoletjeneste. Et arbejde, som fortsætter frem til museets åbning i juni 2019.

Det faglige fællesskab og evt. kommende samarbejdsprojekter, økonomi og bookingsystemer i skoletjenesterne i “Historie og Kunst” er blevet diskuteret på fire årlige fællesmøder. I samarbejde med Københavns Stadsarkiv er afdelingen involveret i projektet ”Arkivet i Den Åbne Skole” med Koldings Stadsarkiv. Den undervisnings- og udviklingsansvarlige har fortsat været med i udviklingen af det kommende museum, herunder udvikling af Bymodel 2.0.

I efteråret åbnede Arkæologisk Værksted, som er en fælles platform for arkæologers arbejde og offentlig adgang til at møde arkæologiske fund og metoder. Hermed fik museet igen et fysisk sted, hvor skoletjenesten kan byde børn og unge (max. 15 ad gangen) velkommen på museet.

Gennem åben skole har det været muligt at tilbyde nye ugeforløb om arkæologi, hvor undervisningen har foregået i byrummet, Arkæologisk Værksted og på skolerne. Ugeforløb, som det er blevet muligt at tilbyde flere af takket være en donation fra Alfred og Elisabeth Thomsens fond. Nye erkendelser fra udviklingsprojektet ”For gamle dage siden” fra forrige skoleår er blevet implementeret i nye forløb for dagtilbud om arkæologi.

Børneblik på Bispebjerg

I et partnerskab med Tagensbo Skole har museet gennem hele året samarbejdet med 4. årgang samt kunstnerkollektivet Bureau Detours om at udvikle et udstillingsrum, som skal fortælle om Bispebjerg. Udviklingen af rummet tog afsæt i en række byvandringer i lokalområdet, som eleverne gennemførte med kunstnerne i efteråret 2017. Elever og kunstnere skabte et materialekartotek over Bispebjerg. På baggrund af kartoteket og mødet med elevernes lokalmiljø udviklede kunstnerne et rumkoncept. Eleverne fulgte rummets forandring og var fortsat involveret i udviklingen, f.eks. gennem workshops. Sideløbende med samarbejdet med kunstnerne fik eleverne indblik i, hvordan et museum udvikler og opbygger nye udstillinger. Rummet står nu klar til åbning af museet i juni 2019. Projektet har bevæget sig i et spændingsfelt mellem helt kreative og åbne processer, som børnene har mødt sammen med kunstnerne, og så de mange forskellige problematikker, som følger med opbygningen af et permanent udstillingsrum på et museum. En specialestuderende fra Aalborg Universitet fulgte dele af processen og skrev speciale med afsæt i museets ambitioner om at inddrage og involvere eleverne. Specialets konklusioner og projektet i det hele taget er centralt for det pædagogiske laboratorie, som netop har fokus på at undersøge, hvilken betydning det kan have at inddrage elever i de processer, der foregår ”behind the scenes” i et museum.

Historiens Have

I projektet ”Historiens Have” har museet indgået partnerskab med Vartov Børnehave og Dosseringens Vuggestue. I partnerskaberne ønsker museet at udfolde potentialet i små børns møde med arkæologi samt at etablere et tættere samarbejde med vuggestue og børnehave for at få større kendskab til målgrupperne. Partnerskaberne er etableret i forbindelse med projektets opstart, fundraising mv., og parterne i projektet har således indledt samarbejdet, længe inden børnene kobles på projektet. I museets gårdrum etableres i 2019 en arkæobotanisk have, som skal være udflugtsmål og opholdssted for blandt andet daginstitutioner i Indre By. Beplantningen i haven kurateres af en arkæobotaniker og en arkæolog på baggrund af planterester og frø fundet i et latrin fra en udgravning i Pilestræde 8 fra 2008. Børn fra vuggestue og børnehave deltager i udformning og udsmykning af møblet og i udplantning af frø og planter, ligesom de involveres i pasning af haven over et helt år. Al vegetation forspires hjemme i institutionerne. Centralt for projektet er at skabe sammenhæng mellem dyrkning af en nutidig have og de processer, som ligger forud for viden om havens beplantning. Herunder naturligvis at undersøge, hvilken betydning det får for projektet at koble den arkæologiske undersøgelse og tilgang på børnenes deltagelse i haven.