Vikingeskibsmuseet årsberetning 2018-19

• Hent ovenstående tal og figurer som pdf her

Fra april til og med oktober er driften i Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet i fokus. I disse måneder er det særligt oplæring og afholdelse af afdelingens undervisningsaktiviteter, som er centrale for den daglige koordinering. Det er i forlængelse af denne periode og de centrale arbejdsopgaver, at vi har arbejdet med at kvalitetssikre undervisningen med fokus på museumsunderviserens rolle. I det forgangne år har fokus været på underviserens indledende dialog med læreren/pædagogen for således at få erfaring med og indblik i lærerens/pædagogens rolle undervejs i undervisningen. Vi har bestræbt os på at have en inviterende tilgang og lade dem træde indenfor i undervisningssituationen ikke blot som social mediator, men også ud fra et fagligt fokus, som brobyggere mellem undervisning på skolen og museet og efterfølgende hjemme på skolen igen.

 

Dertil har vi gennem uddannelsesdagene og i supervisionen af praksis fokuseret på museumsunderviserne som facilitatorer af undervisningsaktiviteterne, og hvordan de indgår i dialogen med eleverne og indarbejder de spørgsmål, som de måtte have. Arbejdet med underviserens rolle skal således ses i forlængelse af museets pædagogiske laboratorie, og de erfaringer projektet har givet med underviseren som facilitatorer af den specifikke viden og arbejdsprocesser, som museet formidler.

Sideløbende har vi videreført arbejdet med at forenkle og systematisere driftsopgaverne indenfor blandt andet booking, vagtsætning og markedsføring for således at få frigivet tid og ressourcer til at kvalitetssikre og udvikle afdelingens pædagogiske arbejde.

 

Fra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning

At oversætte en videnskabelig (kulturhistorisk) forskningsmetode til museets undervisningsaktiviteter har været omdrejningspunktet for det pædagogiske udviklingsarbejde det forgangne skoleår.

Med eksperimentalarkæologien vil vi understøtte den metodiske dimension i undervisningen på museet. Det ønsker vi at gøre, da vi arbejder med en antagelse om, at metoden rummer en måde at tænke og skabe viden på, der kan understøtte refleksive praksisser hos eleverne og give dem metodekritiske værktøjer i en række fag på forskellige uddannelsesinstitutioner.

Arbejdet har resulteret i en artikel, som beskriver og reflekterer over processen fra at identificere metodens karakteristika til at omsætte dem til en undervisningsmetode. Videnproduktet sigter mod at videregive erfaring og resultater til lærere og museumsundervisere, der arbejder med pædagogisk udviklingsarbejde. I det kommende skoleår vil vi arbejde med yderligere artikler, der blandt andet vil diskutere eksterne læringsmiljøer – med afsæt i museets pædagogiske laboratorie – og hvordan de kan understøtte udviklingen af og forståelsen for elevernes historiske bevidsthed.

 

Indsatsen har ligeledes haft et internt sigte mod at udvikle afdelingens pædagogiske profil og aktiviteter både i forhold til grundforløb, men også længerevarende samarbejder og partnerskabsforløb.

Dette arbejde er startet i skoleåret 2018-19, og der bliver arbejdet videre med resultaterne de kommende år.

 

Samarbejder om pædagogisk laboratorie

Det metodiske refleksive omdrejningspunkt i det pædagogiske laboratorie har vi videreført i andre projekter og samarbejdskonstellationer, som for eksempel Dyk Ned – fra fund til udstilling, og i de parternskabsforløb, vi har haft løbende over skoleåret. Her har vi blandt andet inddraget og været i dialog med pædagogiske konsulenter fra Professionshøjskolen Absalon, vores samarbejdspartner Kattingeværk under Bæredygtig Udvikling i Københavns Kommune samt vores netværk blandt samarbejds- og partnerskabsskoler. 

 

I begyndelsen af skoleåret afholdt vi ligeledes et lærerkursus i samarbejde med Designmuseum Danmark. Her fik vi erfaringer med at oversætte museets arbejdsprocesser til Skoletjenestens målgrupper for faget håndværk og design.