H.C. Andersen forsvinder!
De fleste vil mene, at de kender H.C. Andersen. Den fattige dreng, der blev en berømt forfatter med høj hat, og som skrev ”Den grimme ælling”, der handlede om ham selv. Men virkeligheden er ofte en anden.
Der findes mange myter om H.C. Andersen. Faktisk var han selv med til at skabe en mytisk og tvetydig tåge omkring sin person. Forskere beskriver, hvordan det skarpe billede af H.C. Andersen gradvist forsvinder, jo dybere de graver i hans biografier og eventyr. H.C. Andersen stod aldrig i vejen for et godt eventyr – heller ikke i sine biografier. Samtidig beskrev han ved flere lejligheder, at ikke engang han kunne finde ud af, hvem han var.
Alligevel var han usædvanligt dygtig til at iscenesætte sig selv, endda på mange forskellige måder. Han havde en yderst veludviklet sans for at spille på de rigtige tangenter i de rigtige sammenhænge.
I både sine breve, sine eventyr, på fotografier og i sin kunst eksperimenterede han med at fremstå i forskelligt lys. Måske søgte han at finde det bedst mulige lys. Og hvis vi skal være helt ærlige: Gør vi så ikke alle sammen netop det? Og måske er det ikke så skidt endda?
I ”H.C. Andersens forsvinder!” fordyber vi os i nogle af Andersens tvetydigheder i både eventyr og biografier. Vi stiller åbne og undrende spørgsmål og forsøger sammen at nå frem til nye erkendelser om Andersen, verden… og os selv? Vi perspektiverer til de mekanismer, der findes overalt omkring os i dag. For er der slet ikke noget godt at sige om de, i nutiden meget udskældte, såkaldte ”falske” selviscenesættelser?
