Eventyrlige skraldemodeller

Som Heerup skrev i 1943 i teksten ”Skraldemand og Skraldemodel” til Helhesten, så har børn altid lavet skraldemodeller, men hverken børnene selv eller de voksne har anset dem for at være rigtige skulpturer, som fortjente titel eller at blive bevaret. For Heerup var skraldeskulpturerne dog noget af det, der stod naturen nærmest. Hverken guldrammer eller blanke marmoroverflader skulle afgøre et værks værdi. Skraldemodellerne behøvede ikke at være farvestrålende eller have en anekdote knyttet til sig. Materialernes allerede levede liv talte nok for sig selv, ifølge Heerup. Og i mødet mellem de forskellige patinerede materialer skete der en forvandling, der ledte til flere af Heerups velkendte karakterer som ”Don Quixote”, ”Grammofonmanden” eller ”Napoleon Fiorito” skabelse.

Det er denne forvandling, vi vil prøve at efterleve i værkstedet, hvor hver elev, med et stykke skrald bragt hjemmefra, samt alt det indsamlede skrald de finder i værkstedet, skal lave deres egen figur. I den proces er noget af det væsentligste, at de undervejs tænker over materialernes udtryk, og vigtigheden af materialer, når man laver skraldeskulpturer. De skal som Heerup gjorde det, tage udgangspunkt i de konkrete materialer, som de har til rådighed og bringe liv til noget, som vi ellers havde kasseret.