Kampen for brødet
Det er det overordnede spørgsmål, som eleverne undersøger i forløbet.
Men hvem var arbejderne egentlig?
Hvordan og hvorfor var livet for de mange en daglig kamp for brødet?
Hvordan fik de ændret deres leve- og arbejdsvilkår til det bedre?
Undersøgende og forandrende journalistik
En af de drivende kræfter i arbejderbevægelsen er avisen og det skrevne ord.
Da Louis Pio i 1871 udgav Socialistiske Blade og satte ord på uretfærdigheder i manifestform, var et talerør født.
Bladene og senere avisen Socialdemokraten blev et stærk redskab, der var med til at forandre lovgivning og livsvilkår. Ved at bruge ordet som våben, og beskrive forholdene på arbejdspladser, på fattiggårde, i hjem og skoler, var avisen med til at skabe social bevidsthed og sætte sager på dagsordenen.
Mærk vilkårene
I undervisningsforløbet agerer eleverne journalister, der skal skabe grundlag for at kunne skrive reportager om forholdene for arbejderne. De indsamler bl.a. sanseindtryk fra tjenestepigens lille, fugtige værelse, fra karlekammeret i stalden og i den lille 1- værelseslejlighed, hvor en arbejderfamilie sover direkte på gulvet og har hjemmearbejdsplads.
Eleverne indkredser personer og problemer i den sanselige udstillingen om et væld af forskellige arbejdere i perioden 1871 – 1939. Hver gruppe kommer frem til en overskrift på deres kommende reportage om netop deres tema, så de efterfølgende på skolen kan arbejde med at formidle journalistisk i en reportage eller anden genre.
