Et kig ind i et laboratoriepartnerskab: Paradoksernes didaktik på SMK

Det pædagogiske laboratorie på SMK

Det pædagogiske laboratorie på SMK tager afsæt i dilemmaet mellem, at museet på den ene side er formidler af en manifesteret viden, og samtidig ønsker at være ramme for en dialogisk praksis baseret på flerstemmighed, aktualitet og deltagelse. Laboratoriet udvikler derfor undervisningsmetoder, der både giver eleverne viden om de værker, de møder, om kunstnere og perioder, og samtidig giver eleverne mulighed for at opleve værkerne på egne præmisser og lade sig gribe gennem kunstens æstetik.

Viden fra det pædagogiske laboratorie skal styrke denne dialogiske praksis og bidrage til, at flere elever oplever et reelt deltagelsesrum og dermed et SMK for flere forskellige uanset baggrund. Arbejdet foregår gennem små eksperimenter, der involverer museets undervisere og indbudte lærere og elever. Det suppleres med undervisningsobservationer, workshop og analyser. Omdrejningspunktet er museets basisforløb om Guldalder og Det moderne gennembrud, som er de mest efterspurgte tilbud blandt lærerne.

Laboratoriet knytter sig til museets samlede strategi om at være et mødested, hvor brugerne kan få oplevelsen af at være forbundet med historien, kunsten og med den fysiske omverden på måske overraskende måder.

Den generede viden skal sættes i spil gennem lærerkurser, artikler og evt. små formidlingsfilm produceret til projektet SMK Connect, der består af online læringsressourcer, som kan bruges på tværs af hele landet.

En særlig arbejdsform

På SMK er hverdagen præget af et højt aktivitetsniveau i undervisningsafdelingen: knap 19.000 elever fik undervisning på SMK i 2022 – og lige så mange elever og lærere besøgte museet på egen hånd. At skabe rum til et fokuseret udviklingsarbejde midt i en travl hverdag kræver klare rammer og aktive valg. Og det har undervisnings- og udviklingsansvarlig Nana Bernhardt arbejdet

målrettet med: ”Jeg har været nødt til at omlægge mit daglige arbejde. Den daglige drift er der jo hele tiden, men det er afgørende for, at vi kan lykkes, at man har det der rum, man kan gå ind i.” Nana har valgt at dedikere særlige arbejdsdage til laboratoriearbejdet. På disse dage arbejder hun sammen med pædagogisk udviklingskonsulent, Lise Sattrup – enten på SMK eller i Skoletjenestens kontorfællesskab. For at gøre det muligt, er ledelsesopbakningen altafgørende: ”Min leder på SMK ser, hvordan det, jeg laver i det pædagogiske

laboratorie, kan være med til at løfte museets visioner. Det handler om, hvordan det kobler sig til øvrige aktiviteter og projekter på museet, så det ikke bliver en fragmenteret måde at arbejde på, men har en overførselsværdi.”

Det pædagogiske laboratoriearbejde tilrettelægges også med et hensyn til den daglige drift: intensiteten varierer over året, og tidsperspektivet strækker sig over flere år, hvor nye aspekter kan udvikles. Det anser Nana som en styrke: ”Man kan ikke bare udvikle og overføre viden til praksis fra den ene dag til den anden. Det tager tid, og det giver det pædagogiske laboratorie lov til.”

Et pædagogisk laboratoriearbejde er et fokuseret udviklingsarbejde, der både skal skabe viden og udvikle praksis. For Nana er dobbeltheden afgørende: ”Når man får et rum til at fordybe sig - så føler man egentlig, at man løfter sine kompetencer på et område. Men samtidig er der fokus på at udvikle noget, der er relevant for praksis. Oplevelsen af at det, jeg laver i det pædagogiske laboratorie, får en positiv afsmitning på det, der foregår hver eneste dag - det er meningsfuldt for mig.” Det meningsfulde er ifølge Nana Bernhardt også afgørende for at kunne trives og udvikle sig i jobbet: ”Hvis jeg skal sige det superkort, så er det pædagogiske laboratorie en retning for mit arbejde. En retning, der giver mening rent fagligt, fordi det udvikler mig fagligt og min viden og mine

kompetencer. Men også fordi det i høj grad udvikler praksis.”