De første jægere og fiskere i Danmark

For hver ende af jægerstenalderområdet møder grupperne på skift to forskellige jæger-samler-kulturer, der illustrerer den knap 10.000 år lange udvikling i mellemtiden, fra de nomadiske rensdyrjægere i Bromme-kulturen (ca. 11.500-10.500 f.Kr.) til de seminomadiske kystjægere fra Ertebølle-kulturen (5.400-3.900 f.Kr.), der hovedsageligt levede af fangst og fiskeri og brugte faste sommer- og vinterbopladser. Eleverne møder undervisernes karakterer og deres stenalderverdner igennem dialog, fortælling, demonstration og prøv-selv-aktiviteter. Illustrative genstande, der åbner op for mange aspekter af stenalderfolkets hverdagsliv, giver mulighed for undren og samtaler i relation til teknologi, billedverden og trosformer, madkultur og familierelationer.

I sen-istiden møder eleverne et stenaldermenneske, der vil vise, hvordan man skal slæbe og pakke udstyret på en travois til sin vandring efter rensdyrenes horder og parringssteder. Eleverne er med til at slå teltstrukturen op. Derefter bliver der demonstreret, hvordan man tænder ild på stenaldervis, hugger og skæfter flint, før eleverne selv kan prøve at skyde langpile med kastetræ efter et rensdyrtrofæ. Der bliver vist og sanset, hvordan man nedlægger dyret, garver skindet og syr det til dragtdele. Der er fokus på fremstilling af jagtredskaber, mobilitet efter vildt og planteføde og optimal udnyttelse af rensdyret, som er hovedkilden til mad og materiale.

Undervejs fortælles om livet i klanen, og eleverne involveres i stenalderens verdensforestilling, evt. med musiske indslag.

Efter en madpakkepause på et kvarter midtvejs i forløbet skifter grupperne tidsverdner, hvor de møder et andet stenaldermenneske ved sommerbopladsen Athra i Ertebølle-tiden og istidsteltet. Der bliver fortalt om de forladte lejre og hytter langs jægernes veje samt om de farer og trusler, der har kastet dem på flugt. På vej igennem et landskab i forandring lærer eleverne at liste og spotte de vigtige planter til føde og fiberflet. Lidt efter lidt bliver der vist menneskets aftryk på landskabet, fra fangstgraven i skoven til fiskegærdet i søen. Når eleverne ankommer til Athra, vil de være med til at pakke en stammebåd og høre om, hvordan man lander og udnytter ressourcerne bedst ved en sæsonboplads. Der bliver vist stenalderøkser, som eleverne selv kan afprøve. Der bliver snoet bast-snor til fiskeline og flettet fiskegærde. Der kan også vises, hvordan man laver fiskekroge, og hvor og hvornår man kan fiske. Eleverne kan øve sig i at kaste med harpun og sprede fiskenet. Undervejs fortælles om stamme og klan og mødet med indvandrerne fra syd med både avlsdyr og keramikkrukker fulde af såsæd.

Sidst i forløbet samles hele klassen på neutral grund og udveksler erfaringer og viden. Der bliver sat ord på deres oplevelser, og underviserne træder evt. ud af rollen for at komme i dialog med eleverne om deres overvejelser over immaterielle, uskrevne kilder og over det forhistoriske hverdagsliv, de selv har været en del af i et par timer. Et musisk indslag besegler klassens samhørighed som stenalderstamme, inden eleverne tager afsked med deres stenalderværter og drager tilbage til nutiden.

Fælles Mål: 

Eleverne får kendskab til livet i stenalderen og forholder sig til kulturgeografiske processer, der danner grundlag for menneskers levevilkår. Eleverne kan undersøge, perspektivere til egen livsverden og sætte ord på deres førstehåndserfaringer.

Eleverne øver sig i historiebrug, kronologiforståelse og får en fornemmelse for immaterielle kilder til forhistoriske levevis, de kan drage paralleller til andre nutidige livsformer og kan selv med være med til at skabe forhistoriske scenarier.