En særlig rundvisning

Når eleverne ankommer, var det egentlig meningen, at de skulle have en rundvisning. Men den formidler, som eleverne møder, har fået en idé. Hun har givet den samme rundvisning i den samme udstilling mange gange, og pludselig er det gået op for hende, at hun synes, at museet trænger til en ny udstilling. Derfor har hun fundet på, at hun og eleverne sammen skal lave en lynudstilling.

Men eleverne er selvfølgelig nødt til at vide lidt om det, de skal udstille om. Derfor fortæller formidleren begejstret og levende om H.C. Andersens måde at digte eventyr på. Hun bruger spændende eksempler og gode spørgsmål, som engagerer eleverne. Sammen undersøger formidleren og eleverne også museets eventyrdel for inspiration.

I museets atelier arbejder eleverne og formidleren sammen hen imod deres kommende lynudstilling. Ved hjælp af forskellige billedkunstmaterialer arbejder eleverne med at få de helt rigtige udtryk frem i hver deres lille udstillingsværk. Sammen med formidleren fordyber de sig i de tanker og tolkninger, som eleverne gerne vil have frem i deres udstilling. Der arbejdes altså på samme tid i flere kunstneriske lag, på samme måde som H.C. Andersens ofte gjorde det, når han skabte én form for kunst med inspiration fra en anden.

Til sidst får formidleren og lærerne en helt særlig rundvisning – en enerundvisning i elevernes lynudstilling. Her støtter formidleren op om børnenes fortællinger med åbne og improviserende spørgsmål.

For overraskelsesmomentets skyld er det en fordel, at eleverne ikke er forberedt på formidlerens særlige idé.

Til forløbet hører også et opgavesæt, som kan benyttes i klasseundervisningen efter undervisningsforløbet på museet. Undervisningsforløbet kan dog sagtens stå alene.