Om nyheden

Type
Nyhed
Udgivet
Læsetid
2 min.
Copied!

4 spørgsmål: René Vilsholm - ledende naturvejleder

Af
Jakob Haahr-Pedersen
I dette mini-interview kan du møde ledende naturvejleder hos NaturBornholm, René Vilsholm og høre mere om centrets brug af levende dyr som særligt virkemiddel i naturfagsundervisning. René deltog i en paneldebat om samme emne på Skoletjenestens faglige spor om naturfag mellem skole og eksterne læringsmiljøer på Big Bang-konferencen online i marts.
Type
Nyhed
Udgivet
Læsetid
2 min.
Copied!

Hvordan bruger I levende dyr som særlige virkemidler i jeres naturfagsundervisning hos NaturBornholm?

Vi bruger mange levende dyr i undervisningen og til mange forskellige emner. Vi prøver at have dyr fra forskellige dyregrupper repræsenteret; mus, slanger, snegle, vandrende pinde, kakerlakker, rosenbiller, frøer, firben og skildpadder, og de fleste dyr må børnene gerne må røre ved. Vi bruger levende dyr, når vi snakker om fødekæder, levevis, tilpasning, biodiversitet og evolution i undervisningen og i forbindelse med anatomi, hvor eleverne holdvis skal dissekere mus for at finde hjerte, lunge og tarmsystem. Nogle gange sammenligner vi pattedyr med fisk og fugle, og det er meget populært.

Kan du beskrive, hvordan I didaktiserer de levende dyr i jeres undervisning?

Det vigtigste er at lade eleverne få dyrene i hænderne, så de får egen kropslig erfaring, som den mere teoretiske viden kan knyttes til. Den ene dag kan vi se på en mus og snakke om tænder og fødevalg, og en anden dag kan vi diskutere, hvor mange andre dyr der spiser mus og hele fødenettet, som mus indgår i. Der er grundlæggende ikke meget forskel på at bruge genstande og levende dyr og i undervisningen, men de levende dyr gør større indtryk på eleverne og fæstner sig godt i deres hukommelse.

Giver arbejdet med levende dyr nogle særlige læringsmæssige muligheder eller udfordringer?

Der er gode muligheder for læring, fordi eleverne får noget i hænderne, der spontant kan få dem til at undre sig og giver dem lyst til at stille spørgsmål, især i indskoling. Hvis undervisningen kan tage udgangspunkt i deres egne spørgsmål, så er motivationen for at lære stor, og eleverne husker det meget bedre. Man skal dog være forberedt på den udfordring, at nogle elever til at begynde med er så opslugt af deres egne observationer, at de ikke kan modtage læring. Det kan også være elever som ikke kan lide dyr eller bestemte dyr, og det må man respektere. Nogle gange vinder nysgerrigheden dog over frygten, og jeg har set elever gå fra angst for døde dyr til at måle længden på tarmsystem eller nærstudere edderkopper i stereolup i løbet af 45 minutter.

Har du nogle gode råd til eksterne læringsmiljøer, der ønsker at arbejde (mere) med levende dyr som særlige virkemidler i naturfagsundervisningen?

Bliv for det første tryg ved dyrene, før I bruger dem i undervisningen. Den attitude man selv har, aflæser eleverne hurtigt. Så hvis man synes, det er ulækkert at have en slange på sig, vil de fleste elever synes det samme. Lader man omvendt sin fascination skinne igennem, så bliver eleverne også fascinerede. Tag kun de dyr i brug, der er lette at have og håndtere, og lav et ansvarligt system, så dyrene bliver tilset hver dag på en hyggelig måde. 

Elever rør ved en slange

Måske er du også interesseret i