Efteruddannelse i skolereformen

Det nye tillægsmodul til museumsundervisningsuddannelsen kaldes ”Den åbne skole – konsekvenser for undervisning på museer”, og skal blandt andet holde kursisterne ajour med skolereformen. Fordelt på to undervisningsgange blev deltagerne på modulet præsenteret for en didaktisk model over tre områder.

Et redskab til planlægning af undervisning

Modellen beskriver tre centrale dimensioner i undervisning i eksterne læringsmiljøer og visualiserer sammenspillet imellem dem. De tre dimensioner er læringsmål, genstandsfelt og pædagogiske metoder. Modellen kan bruges som et redskab til planlægning af undervisningstilbud ved hjælp af de spørgsmål, der optræder ved de enkelte dimensioner.

- Formålet med tillægsmodulet er, at kursisterne får kendskab til centrale temaer i skolereformen og får redskaber til at kunne anvende kulturinstitutionens genstandsfelt og rum refleksivt med henblik på formulering af læringsmål og valg af pædagogiske metoder.

Et godt kendskab til skolereformen og forståelse for, hvordan den kan omsættes i undervisning på kulturinstitutioner, er en væsentlig forudsætning for at kunne indgå i en god dialog med skolerne, siger Dorte Villadsen, der er pædagogisk udviklingskoordinator ved Skoletjenesten og en del af drivkraften bag modulet.

En didaktisk trekant

I løbet af de to undervisningsdage på tillægsmodulet blev kursisterne ført igennem de tre dimensioner i den didaktiske trekant i form af oplæg og konkrete øvelser.

Det er første gang, at tillægsmodulet bliver udbudt, og kursisterne blev derfor en del af den endelige udformning af den didaktiske trekant ved at afprøve den på undervisningstilbud fra kursisternes egne institutioner.

Den første gang var der fokus på genstandsfelt og pædagogiske metoder, forklarer Dorte Villadsen.

Her fokuserede undervisningen på, hvordan de konkrete genstandsfelter kan understøtte elevernes læring, og om det eksempelvis er en rekonstruktion i et historisk værksted eller videnskabelige undersøgelsesmetoder, der skaber de bedste læreprocesser. Anden og sidste undervisningsgang var der fokus på læringsmål. Hvad er det eleverne kan lære i det givne genstandsfelt? Og hvordan kan man formulere læringsmål for dette?

- Typisk har man formuleret sig i meget overordnede termer om læring, der ikke er særligt operationelle eller særligt tydelige, nøjagtig som man har gjort det i skolen. Nu giver skolereformen os en god anledning til at blive tydeligere om, hvad det er, vi er rigtig gode til, og hvad det er, vi mener, eleverne særligt kan lære hos os. Når vi for eksempel siger, at vi udvikler elevernes kreativitet eller demokratiske dannelse, er det vigtigt, at vi kan forklare os mere konkret, siger Dorte Villadsen.

Sasja Brovall Villumsen fra KØS Museum for kunst i det offentlige rum var en af kursisterne på tillægsmodulet. For hende var mødet med den nye model positivt.

- Den didaktiske trekant var en stor øjenåbner for mig. Vi er tilbage til sammenspillet mellem genstandsfeltet, læringsmålene og de pædagogiske metoder, og det gav mig en personlig ro. Jeg kom tilbage til mit felt, som er kunstværkerne og byrummet, og i sammenspil med det kommer målene og metoderne. For mig har det været meget brugbart, siger hun.

Tættere på skoleverdenen Første undervisningsgang bød på oplæg fra Lise Sattrup, der er leder af Arken Undervisning. Hun holdt oplæg om museet, som alternativt læringsrum med særlig fokus på genstandsfeltet. Anden undervisningsgang bød blandt andet på besøg fra Anne-Marie Vinther, der er cand.mag. i læring og forandringsprocesser og konsulent ved Dafolo, og hun kunne tage deltagerne tættere på skoleverdenen. En af dem var Sidsel Bjerregaard Kirk fra Københavns Museum.

- Vi sidder her med vores færdige viden og skal have to verdener til at mødes, og det giver nogle udfordringer og noget tvivl. Skoleverdenen kan være ret langt fra os på institutionen, så at være i rum sammen og tale sammen er meget givende. Der er mange af problematikkerne, der gør sig gældende uanset, hvor man er henne, så man kan tit spejle sig i nogle af de problemer, som andre sidder med i forhold til at formulere læringsmål, siger Sidsel Bjerregaard Kirk.

Læringsmål til børnene

Og netop læringsmål, som var i fokus på tillægsmodulet, blev gjort konkrete for undervisningsdeltagerne.

- Jeg synes, at det er en kæmpe udfordring at formulere mine egne læringsmål. Her får jeg konkrete input til min praksis. Her får man nogen at spille bold med i forhold til de overvejelser, man sidder med derhjemme, siger Sasja Brovall Villumsen.

- Jeg har fået nedbrudt de nye Fælles Mål til nogle mere konkrete læringsmål, som jeg kan bruge og italesætte både overfor undervisere, men også formulere det, så børnene er med på, hvad det handler om. Læringsmålene er rykket rigtig tæt på børnene, siger Sidsel Bjerregaard Kirk.