Københavns Museum 2020-21

Skoletjenestens årsberetning Københavns Museum 2020-21
Børn undervises på Københavns Museums skoletjeneste
Nøgletal for Københavns Museum 2020-21

Skoleåret 2020-21 på Københavns Museum har været præget af coronapandemien. Det har været en central opgave at følge retningslinjer og skabe et trygt rum for både skoletjenestens målgrupper og for museets øvrige besøgende.

Under den gradvise 2. genåbning gennemførte afdelingen en række besøg i dagtilbud under overskriften Museet på besøg, hvor institutionerne i højere grad selv kunne sammensætte forløb, som matchede institutionens forhold under corona. Desuden udbød vi igen forløbet Arkæologi på skolen sideløbende med forløb på museet, så vi kunne tilbyde undervisning til klasser både ude og hjemme. Dette gav en fleksibilitet ift. de enkelte skolers coronaretningslinjer. Vi udviklede forløbet Øjenvidner til epidemien, som sætter mellemtrinselevers oplevelser af at leve i en coronatid i spil overfor museets udstilingsrum, som behandler pest- og koleraepidemier i København.

Trods forsinkelser kunne museet i juni slå dørene op for det nye udvidede Arkæologisk Værksted. Åbningen blev markeret på festlig vis og var en vigtig milepæl for projektet Naturfag på det kulturhistoriske museum og for den mangeårige indsats med at tænke arkæologi og skoletjeneste tæt sammen på København Museum. Værkstedet blev taget i brug af tre klasser fra Højdevangens Skole, som deltog i undervisning om arkæobotanik og soldede og analyserede jordprøver sammen med museets arkæobotaniker.

En flerårig proces i Skoletjenesten Københavns Stadsarkiv med at ansøge midler fra A.P. Møller Fonden til at videreføre projektet Arkivet i den åbne skole mundede ud i en større bevilling til at gennemføre projektet. Projektets kick-off møde blev afholdt i København i juni.

 

Museet for syge-hjemmeundervisningen

Et inspirationsbesøg på museet af lærerkollegiet fra syge-hjemmeundervisningen i Københavns Kommune i efteråret 2020 satte gang i refleksioner om, hvordan lærere, der underviser børn under andre forhold (i hjemmene eller på Rigshospitalet), kan bruge museet som eksternt læringsmiljø. Ved mødet præsenterede vi eksisterende eksempler på mobil museumsundervisning - primært indenfor arkæologiundervisning samt museets podcast-serie København i 1000 år. Lærerne efterspurgte materiale, som de kan vise eleverne for at give dem en forståelse af, hvad Københavns Museum er. Inspireret af mødet skabte vi filmen Københavns Museum, som giver en visuel præsentation af museets bygninger, indhold og virkemidler. Ved et møde med lærere og ledelse på Rigshospitalet viste vi filmen frem og etablererde kontakt med lærerene ift. udlån af arkæologikufferter mv.

 

Naturfag på det kulturhistoriske museum

Den særlige corona-tid har haft indflydelse på udviklingsprojektet Naturfag på det kulturhistoriske museum, som i skoleåret er blevet gennemført på helt andre vilkår, end vi havde forventet. Hjemsendelserne har særligt kompliceret projektets fokus på fælles udviklingsarbejde. Som kompensation for manglende fysisk undervisning gennemførte vi under nedlukningen en række digitale undervisningsgange med klasser fra museets partnerskabsskoler. Omdrejningspunktet var en film om arkæologi, som eleverne skulle give feedback på ift. til deres forståelse af filmens ordforråd og billedside. Nogle klasser havde vi nået at møde på museet, hvor andre kun kendte museet gennem filmen, som de skulle give respons på. Undervisningen gav os erfaring i at inddrage virtuel undervisning i udviklingsprojekter - en mulighed, som kan være relevant at tænke ind i projekter i en forhåbentlig nedlukningsfri fremtid.

 

Genåbning på Københavns Museum

Perioden, som er beskrevet her, har været præget af nedlukning og genåbninger, og i driften af en skoletjeneste i denne tid har der vist sig en stor forståelse og samarbejdsvilje mellem museet, institutioner og skoler. Vi har sammen med skoler og dagtilbud været i (og er i) en forandringstid, hvor aflysninger og flytninger af besøg er et vilkår. Det har givet trængsel i undervisningsmedarbejdernes kalender og pres på lokalerne i åbne perioder. Der har været en kæmpestor velvilje hele vejen rundt for at få besøg til at lykkes, og afdelingen har oplevet en stor efterspørgsel på undervisning. Både på det som kunne gennemføres på museet, og det som kunne afvikles i institutioner og i klasseværelserne. Der er ingen tvivl om, at det har været et aktiv at kunne tilbyde forløb ude af huset, når det f.eks. har været museet, der har været lukket ned. Daginstitutionerne har haft meget lidt nedlukning, og det har været nødvendigt at understøtte deres behov, for at de kan få besøg af et eksternt læringsmiljø.

Vi har desuden noteret os, at to års coronatid sætter spor i børnene som historiske væsener. Hvor vi i vores voksenperspektiv taler om coronatiden som en særlig periode, som vi sammenligner med en normalitet, så er det for flere børn nærmest blevet hverdag. Små børn i børnehaver kan ikke huske tiden før corona, og eleverne som gennemgik første nedlukning i 4. klasse, og som nu går i 6. klasse, kan også have svært ved at huske tilbage på de forskellige perioder af nedlukning. Det er interessant for os som undervisere at følge, og det har haft den konsekvens, at forløbet Øjenvidner til epidemien, som vi udviklede under og umiddelbart efter første nedlukning, nu bliver taget op til revision. I stedet for at lade corona og epidemier stå centralt i forløbet bliver det i stedet det at være øjenvidne til historien, som bliver omdrejningspunktet. 

Kontakt:

Sidsel Kirk_undervisningstilbud_skoletjenesten

Sidsel Kirk

Pædagogisk udviklingskonsulent
Tlf
23 35 03 66
Se profil

Tidligere årsberetninger fra Københavns Museum

Er du interesseret i, at dykke ned i tal og data fra Skoletjenesten Københavns Museums tidligere årsberetninger?